NU er du bange... for børn med masker.

Sidste år  - eller var det forrige år - skrev jeg et indlæg i anledning af Halloween, der nok kunne tolkes som lige dele antipati og god vilje.

Jeg glemmer hurtigt, modsat hvad visse mænd i tidens løb har hævdet, for jeg er fanget i Halloween igen og har i år lagt ud med lidt med velvilje end sidst, men er endt med at hade den lorteleg.

I år havde jeg ikke KUN mandariner til ungerne, der går tiggergang hos mig. Faktisk havde jeg igår lavet en hel skål på amerikansk maner med cookies, overflod af guldkarameller og selvfølgelig æbler, for der skal også være måde med galskaben. Desuden var skålen enorm, så der skulle lidt til at fylde med.

Og det ringede på døren første gang.

Udenfor stod 7 store børn, iklædt masker og lagener og store poser. Jeg rakte velvilligt og stolt min skude af en Halloween-skål frem og nåede at blinke to gange før jeg så flagrende lagener og monstermasker på vej ud af indkørslen igen og da jeg så ned, trillede æblerne rundt helt alene i den store skål.

De havde sgu flået mig, de små utaknemmelige røvere.

Nå. Så havde jeg da gjort mit for at være hende den rare dame og jeg gik tilbage til min pizza.

Og det ringede på døren for anden gang.

Situationen er nu den at jeg ikke har noget at byde på. Manden er allerede ved at rulle gardinerne ned og nægter at have noget med det hele at gøre. Hunden er skræmt i en grad så den glammer og knurrer mens den ryster over hele kroppen.
I forvejen er den ikke glad for indvandrere iklædt niqab og den er rystende bange for de unge indvandrerdrenge.

Det ringede stadig på døren. Udenfor stod en flok i mørket med monstermasker og råbte MUUUAAAHAAAHAAAA.
Hunden snerrer.
Manden har nu mørkelagt alt, så vi kan rykke sammen i sofaen uden at blive set.
Hvis vi tør, for hunden snerrer nu også af os.

I formiddags ringede det på døren 3. gang.
Den gode amerikaniserede husmor ville have smilet, rystet på hovedet af børnenes leg og bragt dem en skude af et fad med lækkerier.

Denne husmor valgte at gå ud i haven med en flaske portvin, så jeg kunne lade som om jeg ikke hørte dørklokken, selvom hunden gøede, som var det fanden selv der ringede på.
Der sad jeg så og pissefrøs med min alkohol fra flaske indtil jeg kunne høre børnene gå deres vej igen.

Jeg gider ikke det Halloween, for jeg har ikke selv børn og kan derfor slet ikke sætte mig ind i den sæsonbestemte sindssyge og nu er det endegyldigt. Andre menneskers afkom formerer sig og bliver til tiggerzombier, som jeg faktisk er bange for.

Jeg gider ikke Halloween, fordi det er et amerikansk hype ligesom Valentines day og jeg gider ikke Halloween, fordi jeg faktisk ikke gider at have grådige tiggere ved min dør mindst to gange om året. Fastelavn går jo ikke væk, vel?

Og jeg er bange for Halloween, fordi hunden ikke bliver sig selv før en gang i December og det kun, hvis jeg kan holde havenisserne på afstand. Det kunne være rart at kunne klappe sin hund uden at blive bidt og det kunne være rart at kunne lukke gæster ind.

Jeg ville bare ønske, at jeg kunne stå ved det. Hvordan fortæller man børn at de er nogle terrorister og at det ikke er sjovt?