At stå i kø ved isbiksen med en sukkercraving så intens at hænderne sitrer og benene ikke vil bære mere og være vidne til at mor, tante og fire unger efter tur er ubeslutsomme og vil have 2 kugler med flødeskum, nej guf, nej... 3 kugler og banansoftice... nå, ingen banansoftice, så almindelig softice.
På tur.
Alle uden undtagelse.
Det tog tid. Det tog laaaang tid og det kan fandeme ikke være meningen at en familie kan stikke så grim en kæp i hjulet for at ende med 6 næsten identiske is, mens køen vokser og nogle begynder at forsøge at snige sig foran. Bestem jer nu!
Træd i karakter, slappe mor, så isdamen ikke skal stå med det cirkus selv. Luk i det mindste munden, så du ikke ser bøvet ud samtidig.
Og lad mig nu bitche over andre menneskers børn så længe jeg kan gøre det med uvidenheden som undskyldning.
Onfone-reklamen med Lars Bom. Hvem er det, der synes at det er en supergod ide til en TV-reklame at præsentere sit firma som et, der er stolt af at bruge stalker-facer-metoder? Jeg synes den er klam. Jeg synes han ligner Gollum.
Rolf Sørensens hosterallen. På Gud ved hvilket år. Ikke alene er han den mandlige pendant til Amalie sådan sprogligt set, men han har konstant en tudse i halsen, en rallen i røret og sidder og hoster ned i mikrofonen.
Jeg kunne faktisk godt tænke mig at vide hvorfor han har den hosterallen, sådan helt reelt (er det astmamedicin?) men jeg bliver eddermame også MEGAirriteret over at han harker mig lige ud i stuen hele tiden.
Det irriterer mig på samme måde som de elendige radioværter, der er på P3 for tiden. Især ham der hedder Jonas, som har et meget langt program om eftermiddagen, der hedder noget med Touren på P3. Han ved ikke noget om noget som helst.
Han kan ikke formulere en selvstændig sætning OG udtale alle ordene korrekt samtidigt eller lade være med at sige det samme mindst 3 gange i træk. Han siger alt for ofte, at han ikke ved noget som helst om touren, men at han håber han kan lære noget undervejs.
Jamen.
Hvorfor sidder du der og jager lyttere væk?
Værkstedet, der ikke mener, at de kan tænkes at have lavet fejl, da de skulle fikse ulykkesbilens aircondition, men udelukkende lader garanti være producentens problem. Især når jeg skal foretage snakken om kompressorer, stik, der er faldet ud og generatorer, der er brændt sammen på tysk og der er mange penge på vej ud af vores snart dagpenge-truede konti.
Regnvejrsudsendelser fra enten FDFs landslejr eller Grøn Koncert i Randers, hvor journalisten er fuldstændigt overengageret og nærmest hysterisk højspændt for at lade som om det er bare i nærheden af at være interessant.
Regnen er der. Det er spejdere.
Eller i Randers.
Ikke nyheder. For fanden i helvede.
I øvrigt gider jeg heller ikke se på fede familier med alt for små cykelhjelme i regnvejr.
(Og jeg kan faktisk godt finde på at slukke for fjernsynet)
Ja, det regner og man bliver våd. Det KAN ikke komme bag på nogen.
Nåmen, da jeg havde talt tre gange med værkstedet og foldet mine tyskkundskaber ud, redegjort for fejlen, lyde og mekaniske specifikationer, var jeg faktisk også blevet lidt stolt af mig selv og tænkte, at jeg måske kunne gå hen og
blive til noget bruge min tyskuddannelse til andet end at bede min svoger om at række mig skinken.
Og så vandt Thor Hushovd på den mest fantastiske vis og jeg jublede og de norske kommentatorer jublede og hold nu kæft, hvor var der heia Norge over det hele.
Så jeg tænkte, at jeg burde rejse ned og klappe Thor på skulderen og røre lidt ved hans ben. Lige indtil jeg kom til at tænke på, at jeg har et par gode mandelægge indenfor rækkevidde og faktisk er gift med ham de sidder på og at jeg desuden er for tyk til at rejse nogen steder hen. Ikke engang til det tyske værksted.
Og så blev jeg irriteret over det også. Nu er jeg også irriteret over, at jeg ikke kan formulere det som et irritationspunkt, der er konkret nok.
Ææææj.