tirsdag den 17. december 2013

Runde 2

Der har været stille her på det sidste, modsat aktiviteten i mit liv. Det har været nogle vilde, surrealistiske uger og det har også været meget svært at finde ud af, hvad jeg kunne skrive her. Alt det vigtige sker helt inde i privatsfæren og involverer andre end mig.

Jeg kan endnu engang give en opdatering på vejen mod raskhed:
Min sidste skanning viste desværre overordentligt dårligt nyt. Der er ny tumorvækst og denne gang sidder det et andet sted end hvor alle havde forventet det. Jeg har flere gange hørt at kræftcellerne ville vokse ud det samme sted som før og at det var yderst sjældent at det flyttede sig eller spredte sig. Det har været en beroligelse for mig, for selv om det er frustrerende og slidsomt at skulle opereres igen, så har jeg haft visheden om at jeg var helt tumorfri lige efter  en operation. Og at det var næsten gratis at blive opereret der, fordi det var til at komme til for kirurgen og fordi der ikke sad vigtige funktioner, jeg ikke kunne kompensere for.

Den nye tumor (som består af tre mindre knuder) sidder centralt i hjernen på broen mellem de to hjernehalvdele og kan ikke opereres.

Så nu begynder en anden behandling: Kemo og avastin intravenøst. I morgen sidder jeg på ambulatoriet fra klokken 11 og føler pludselig at døden er kommet tættere på og at jeg er syg for alvor.
Jeg er skræmt fra vid og sans. Pissebange, mens jeg forsøger at sælge mig selv tanken om at dette bare er anden omgang i en Taekwon-do-kamp eller at jeg er Million dollar baby, der vælger en taktik om at tage tæskene og så læne mig lidt ekstra ud i tovene for at få afsæt til at smadre den lede ko af en modstander med et eneste slag, når hun mindst venter det.

Samtidig får jeg så snart hjælp fra et palliativt team, der skal overtage alt det her koordinations- og tovholderhelvede med hospitalets afdelinger og hjælpe os herhjemme med hvad vi nu har brug for psykosocialt.
Vi har brug for hjælp.  Men jeg slugte lige en klump, da lægen sagde palliativt team, for jeg troede det er sådan noget døende får hjælp fra.  Lægerne siger beroligende, at jeg ikke er opgivet.
Ergo: Runde 2.  Bring it.  Heal me.

Må i alle få en velsignet jul.  Lad lysene skinne klart i år, hold forventningerne til jer selv nede og nyd det der er. Ikke det i ville ønske der var.