fredag den 28. oktober 2011

Hallohviiiin - jeg overgiver mig

OK. Jeg bøjer mig.
De sidste to år har jeg siddet med mørklægningsgardinerne trukket ned og fodret hunden med oksekødet, der skulle have været min aftensmad, fordi jeg ikke magtede at gå ud til tiggerbørnene, der stod i deres forældres gennembollede lagner og råbte bøh.

Jeg er ikke meget for at støtte halloween. Jeg gider heller ikke Valentines day. Jeg gider normalt ikke børn, der forventer at få, hvis de bare skriger højt nok. Det gør jeg stadig ikke, faktisk. På nær min egen skrigeballon - han får straks alt hvad jeg har når han skriger. Opmærksomhed, bryster, you name it.
Jeg kan lige så godt sige det lige ud, nu jeg er igang. Jeg gider ikke andre folks børn, jeg ikke er i familie med (Anton er et helt specielt særtilfælde, ham gider jeg rigtigt godt).

Men jeg gider heller ikke spilde min weekend og min aftensmad igen i år, så jeg overgiver mig.

Til gengæld vil jeg pille batterierne ud af ringeklokken og brøle en skræmmende hekselatter, så snart ungerne så meget som nærmer sig min dør, akkompagneret af hundens frådende glammen.

Og byde på en æske rosiner.

torsdag den 27. oktober 2011

Privatskole?

Jeg har meldt min dreng ind i en privatskole. Jeg er ude i god tid, for der er rift om pladserne, men egentlig har jeg gjort det for at have en mulighed i baghånden, hvis den folkeskole, der hører til området, ikke når at ændre sig inden 2017.

Inden du læser videre, så får du lige en advarsel, så du kan nå at hente den brune papirspose, der står 'racist' på.

Vores lokale folkeskole har en af de laveste sygdomsprocenter blandt lærere, staben er rimeligt konstant og skolen i sig selv er ... sådan nogenlunde ok. Jeg kender et par af lærerne og er sikker på, at de er rigtigt dygtige til det de skal.
Til gengæld har skolen nogle udfordringer med elever og forældre af anden etnisk herkomst, som det så fint hedder. Skolen ligger i nærheden af Gellerupparken og procentdelen af elever af anden etnisk herkomst er temmeligt meget højere end i samfundet generelt.

Det giver mig en udfordring, for hvor jeg ikke har et problem med elever af anden oprindelse og kultur end leverpostejdansk, så har jeg et problem, hvis der er flere i skolen end i det samfund, min dreng skal vokse op i.
Han skal kunne begå sig blandt alle mennesker, men helst uden at det sker på bekostning af mulighederne for indlæring.

Jeg tror rigtigt meget på kvaliteten af vores skolesystem - især hvis lærerne kunne få lov til at undervise og gøre det, de er gode til, istedet for at skulle administrere og registrere, og jeg vil også hjertens gerne sende arvingen i folkeskolen, hvis værdierne og problemerne finder hver deres rette plads inden vi kommer så langt.

Hvem ved. Nu er jeg jo nyligt slået til voksen, så måske er vi flyttet på landet inden da... 

Slået til voksen af boomerang-medicin

For nogle år siden arbejdede jeg som ledelsesassistent for en mandling chef.  Et job, der meget handlede om powerpoints, sparring om personalereduktioner og bekræftelse af at han var the bossman.
Meget kort opsummeret var han ret speciel. Eller...  prototypen på en mandlig direktør.

Han havde lidt problemer med blæren og det lærte jeg at udnytte. Hvis chefen er en udspekuleret rad, så må assistenten hurtigt gro et par genveje til at få sin vilje igennem, så jeg fandt ud af, at det bedste tidspunkt at få lidt benefits var, når han med samlede knæ og vand i øjnene krabbede sig hurtigt i retning af toilettet nede ad gangen.

Han ville sige ja til hvad som helst for at slippe for at tisse i sit Armanisæt.

Chef, jeg skal til London onsdag i næste uge, men det passer simpelthen så dårligt med returfly. Er det ikke OK at jeg booker et par ekstra overnatninger? Så er jeg tilbage på tirsdag igen?
Hvis han ikke hoppede på den med det samme, var det bare et spørgsmål om at blive ved med at snakke til blæren samarbejdede. Med mig.

Tricket var at have bestillingen klaret inden han kom tilbage fra toilettet med urinfri ilt til hjernen og havde skiftet mening.

Mig? Jeg kan ikke fanges med den slags tricks. Slet ikke når jeg er faldet en lille smule i søvn i sofaen. Og Dolly Parton sover på maven.
Derfor er det i år, jeg skal være voksen og holde familejulefrokosten herhjemme hos os selv den 25. december.

tirsdag den 25. oktober 2011

Regner med mange invitationer til at spille Wordfeud nu. Der er lette sejre at hente

Jeg har gang i flere bøger. En af dem er min barnevognslæsning, for det er en krimi i paperback, så den kan jeg holde med en hånd.
Den anden er et digert værk, en semividenskabelig redegørelse for, at mødre ikke får ammehjerne og bliver dumme, men faktisk bliver klogere og mere egnede til at håndtere alting på en gang. Muligvis er den så tyk, fordi pointerne skal gentages så mange gange, at selv nybagte mødre fatter det.

Forfatteren skriver, at det kun er forbigående, at man har babytunnelsyn og ikke kan huske hvor man lagde sine nøgler eller huske hvordan man staver til Mississippi og hun skynder sig at hævde, at det er sådan, fordi det er nødvendigt at have fuldt fokus på sit spæde barn og at alt andet for en tid bliver trængt ud i periferien.

Nu gad jeg så bare godt vide, hvor længe det tunnelsyn varer. Jeg synes, jeg kan mærke, at det bløder lidt op i kanten efterhånden, men jeg er stadig pisseligeglad med naboens hæk (til den anden side, altså) og gider for tiden kun at se fjernsyn, hvis det er noget med Vild med Dans. Ret nederen. Efterhånden savner jeg at kunne give udtryk for, at der bor andet end børnesange og bleskift inde bag min pandebrask. 

Min svoger er tysk og jeg har læst tysk, men da han forleden spurgte om jeg eventuelt skulle have bare et lille stykke sukker til hans kaffe, med den mest udsøgte høflige konjunktiv, så poppede der ikke rigtigt noget fornuftigt ind i min hjerne som svar. Bevares, jeg svarede da, men jeg blev ved med at høre 'über die Grenze fahren' for mit indre øre.
Stærkt forstyrrende.

Min (anden) søster skrev igår og spurgte om jeg ikke lige kunne hjælpe med at samle flere indscannede dokumenter til en fil. Hvorefter min hjerne gik på klartone.
Seriøst...  min intelligens må gerne begynde at vende tilbage.

Jeg sutter også seriøst til Wordfeud for tiden. Det kan ikke blive ved med at være sjovt.

mandag den 24. oktober 2011

Mens jeg venter

De fleste dage flyver afsted og selvom der er ved at tegne sig et mønster og en rytme, så er der stadig kun en ting, der er sikker: Jeg bliver aldrig færdig med det, jeg begynder på.
Blog-skrivning falder i samme kategori. 

Så lige nu sidder jeg og begynder ikke på noget. Og det har jeg gjort i 3 en halv time. Jeg har vasket tøj og kigget ud i barnevognen en millard gange, men ... barnet sover.
Han må kunne lide efterårsblæsten.

I kan lige få et billede af mit lille vidunder og hans mor mens jeg venter. Måske vågner han af det.


mandag den 17. oktober 2011

Gudsfingrene grande

Jeg havde alligevel ikke regnet med at jeg ville begynde at tude på vej op ad kirkegulvet, men det gjorde jeg altså. For kirken var smuk og lyset bragede ind gennem de høje vinduer og præsten stod i sin grønne messehagel og... det var bare stort. 

Aksel Emil hedder nu helt rigtigt Aksel Emil og det var også det, jeg sagde, da jeg blev spurgt om barnets navn.
Jeg havde frygtet, at jeg ville komme til at sige Anton. Eller Oakley. Eller Carl.

Han klarede det så godt, min lille operasanger.
Så på alting med afslappet nysgerrighed fra min skulder indtil vi stod ved siden af døbefonden og han besluttede sig for at græde, så ruderne klirrede.  Da han var døbt og vi trådte lidt væk igen, var han tilbage til afslappet nysgerrighed så hurtigt som at vende en hånd.
Oh well... det var jo også mig, der tvang ham til at blive døbt og fair nok, hvis han lige ville vise at han var helt tilstede i det.

Både dåben og kirken og præsten spiller en rolle for mig og jeg er meget tilfreds med mine valg. For det første er det en af Danmarks flotteste kirker, der er næsten blottet for hygge og står frem i ren, majestætisk kølighed. I den kirke er det lyset og Ordet, der fylder.

For det andet skal jeg eddermame love for, at præsten har levet op til sit hverv som min yndlingspræst til alle tider. Lad os bare sige, at han fylder det kirkerum med det der Ordet. Kort, fyndigt og temmeligt egenrådigt.

Der er ikke skyggen af pladderhumanisme over ham. Han siger, hvad han mener og samler på elge og tyggegummi med fyld. Samtidig ryger han Gaouloises, har 5 liter tequila til at stå på sit kontor og holder sig ikke tilbage for at skælde højlydt ud på de mennesker, der trods helt klare henstillinger alligevel formaster sig til at fotografere under den kirkelige handling.
Kirkekaffe? Ikke på hans vagt.
Men han har selvironi og overskud nok til at joke med min lille operasanger og jeg har flere gange set ham dyppe en tabt sut i døbefonden. Plop.

Da det viste sig, at han også har døbt min svoger, tog jeg det som et tegn.
Selvom det var mit ønske at Aksel skulle døbes og selvom det kun er mig, der kan finde på at gå i kirke hjemme hos os og Mikkel meget fint kunne undvære alt det væsen, så gik alting i hak igår.

Dejlige gæster, fantastiske gaver, en søn så tilfreds, at han lagde sig til at sove med sin nye (og første) bamsehund med et skælmsk udtryk i ansigtet.
Sikkert over at have sunget lige op med koret.


fredag den 14. oktober 2011

Du skal børste dine tænder, hver gang du vasker hænder. Hvis du gerne vil slibe emaljen af bisserne.

Min søster skrev en forsigtig sms idag: Jeg er blevet forkølet. Vil du gerne have, at vi bliver hjemme?

Det er barnedåben, det handler om og åbenbart er det brændt igennem, at jeg ikke er nogen stor fan af kombinationen af min søn og sygdomsbakterier.

Jeg er heller ikke fan af fækalier, voksenurin og uvaskede hænder i små børns ansigter og derfor er jeg blevet en af dem, der sværger til håndsprit. Jeg har det i tasken. I bilen. På badeværelset. I køkkenet. (Endnu er det ikke kommet ind i soveværelset. Der er jo ingen grund til at blive sippet)

Dels fordi jeg selv bruger det inden jeg kommer i kontakt med andre menneskers elskelige babyer og dels for at kunne stille det til rådighed for dem, der gerne vil have med min elskelige baby at gøre.

So sue me.

Der er nok en grund til, at de seneste års influenzaepedimier har fået firmaer til at hænge små guides til den rigtige håndvask op på toiletterne. Varmt vand og sæbe er ikke gået af mode. Slet ikke hos mig.

Jeg kan blive helt stiv og mosteragtig i ansigtet, når jeg kan høre at folk vasker hænder i alt for kort tid (skyller de bare?) efter de har været på toilettet. Der er forskel på bakterier og selvom der er bakterier i varmt vand fra hanen, så er de trods alt mere fredelige (og kommer i mindre flokke) end pis og lort.
Jeg ved godt, hvad jeg helst vil bade i, ihvertfald.

Vi har hund, der ligger i sofa OG seng, for pokker. Jeg er heller ikke mere ren end andre, der kører på rulletrapper og spiser bland selv-slik. Der er uendeligt langt til OCD og hysteri, også når jeg er helt ærlig.

Vi skal nok skrabe alle de vira sammen, der huserer i vuggestuen. Min søn kommer også til at spise sin del af jord og hundehår, men ... der er bare ikke rigtigt nogen grund til at opsøge det. Der er ingen grund til at holde mødregruppe hjemme hos hende, der har feber og halsbetændelse.
Min søster må selvfølgelig gerne komme til barnedåben. Hun bliver bare marineret i sprit og placeret ude på terrassen, efter hun har siddet i tagboksen på vej hjem fra kirken.

tirsdag den 11. oktober 2011

Flirtespinning

I Århus har Føtex i Guldsmedgade været det ubestridte score- og flirtested i rigtigt mange år. Det var det ihvertfald allerede i 1991, hvor jeg flyttede til byen og fordi der er voksne mennesker, der blev fucking FØDT i 1991, så tæller det som rigtigt mange år.

Mit fitnesscenter vil gerne melde sig ind i konkurrencen om at være byens flirtested og derfor sendte vores dygtige chef en mail rundt til alle os spinninginstruktører med en invitation til at køre en flirte-spinning-time.
Eller cykling, som det hedder nu.
Jeg fik også mailen, for det er meningen at jeg skal tilbage og være instruktør i centret igen, når jeg lige får det til at hænge sammen med amning og børnepasning.

Jeg glæder mig. Jeg savner at lave musik og at skrue en time sammen for at fyre den af med det tilladte antal decibel og ufiltreret energi. Savner at træde pedalerne til lårene gør ondt og savner helt vildt at have kontakten til deltagerne.
Så jeg havde hænderne plantet impulsivt i tasterne for at sige, at jeg var helt klar på flirtespinning. Woop!
Jeg var begyndt at finde musikken i mit hoved, da jeg kom til at spejle mig i computerskærmen.

På sådan en time er der deltagere, der er 15-17 år yngre end mig og selvom jeg nok ved, hvordan man flirter, så er jeg lidt i tvivl om jeg flirter på samme måde som 22-årige. I virkeligheden er jeg også pænt rusten til flirt, for jeg får det kun prøvet af, når der er noget, jeg vil have rabat på og sælgeren er en mand. Eller når jeg bliver stoppet af politiet.

22-åriges flirt? biiiip... at dømme efter realityshows er det noget med patter og breezers. Mere in your face end subtilt.

Mine bryster indeholder babymad, mit livmål er ikke nået helt ind på plads endnu selvom der trænes på stuegulvet og jeg biiver nødt til at smile konstant for at skjule, at der er kragetæer i øjenkrogene og at smilerynkerne sidder fast selvom jeg er sur eller koncentreret, som det spejlbillede skærmen præsenterede mig for.

Jeg tør ikke engang deltage på den flirtespinning af angst for at blive som min vens mor, der altid skulle skrue sig ned i en pink top og rottehaler, selvom hun lignede en dybt pinlig rullepølse.

Hvad skulle jeg egentlig også der?

mandag den 10. oktober 2011

Dåbsspørgsmål

Der skal være barnedåb på søndag. 15 mennesker og dåb i Skt. Lukas kirke.

Det med kirken har jeg bestemt, for det har været oppe at vende, om Aksel Emil skulle have en kirkelig velsignelse eller om han selv skulle bestemme om han vil døbes og konfirmeres. For Mikkels skyld kunne vi sagtens have nøjedes med en navngivningsfrokost.

Spørgsmålet om faddere og fadderens rolle har også været et spørgsmål, som har været diskuteret over aftensmaden. Det er blevet til 2 stks af den bedste slags og en fornemmelse af, at der er flere, der nok vil sørge for Aksel Emil, hvis der skulle ske os noget. Også uden at der skal religion ind over.
Håber jeg dæleme, for der var da en enkelt person som vi kunne have valgt som fadder, men som ville få døbefonden til at koge og alterlysene til at blafre. Når jeg nu har valgt både kirke og præst må jeg jo også passe lidt på dem.

Der er bare et spørgsmål, som endnu ikke er afklaret. Hvordan får man maven flad på en uge?

fredag den 7. oktober 2011

Århus-skvat

Hvor fuld og dum er man lige,  når man i krydset ved Vesterbro Torv stiller sig op i fodgængerfeltet og begynder at provokere lille sølvfarvet Swift med dame bag rattet og baby i barnestol på bagsædet, der triller frem for grønt.

På 'Ve do slås, va. Fucking idiot'-måden.

Han var tung og kluntet på værtshusmåden, men også dum og aggressiv på narko-måden. Ved ikke om øllene på Hjorten, der er fortyndet med Cilit Bang.
Hans ledsagerinde var næsten lige så verdensfjern, men hun gjorde mig heldigvis den tjeneste at lade være med at honorere hans opførsel, men kaldte på ham istedet.

Selvfølgelig lykkedes det den sølvfarvede Swift at få dementor-tics på en p-plads ved samme kryds, da benævnte røvhuller kravlede tilbage til deres værtshus-hul.
Katastrofeblink, døre, der låstes og låstes op i en uendelighed. Termometer, der viste minus 27 grader.

Så der kunne jeg sidde og være jævnaldrende med druk-parret og mens jeg havde hjertet i halsen af en helt nyerhvervet angst.

onsdag den 5. oktober 2011

Må man smide børn ud af børnehaven?

En af mine venner er pædagog i en børnehave. Der er to stuer, han har dygtige kolleger og en normalt handlekraftig leder. Nu er de dog havnet i en situation, som får hele staben til at overveje deres næste træk en ekstra gang.

Der er et par af børnehavebørnene, der er meget voldsomme. De slår og sparker de andre børn  og især en dreng er ekstra barsk.
Min ven så, hvordan han fik en af de andre drenge til at holde en pige, så han kunne slå hende flere gange i maven.
Som han skal, reagerer min ven selvfølgelig og forældrene er blevet kontaktet. Det eneste, der er kommet ud af det er, at moderen er sur over, at nogen kunne finde på at sige noget dårligt om hendes dreng.

Og så at pigens forældre overvejer at tage hende ud af børnehaven.

Er det så ikke det forkerte barn, der bliver fjernet fra ligningen? Jeg ved, at løsningen på mobberi i skolen ofte er at lade det mobbede barn skifte skole, men det er ikke sådan sagen hænger sammen her. For det første er pigen ikke et mobbeoffer. Drengene er efter flere andre og pigen trives godt med resten af sin gruppe.
For det andet taler vi her om børnehave. For crying out loud. Børnehave.

Jeg mener, at løbet er kørt, når børnene er blevet så gamle så de har et sprog - og det har de i den alder. I vuggestuen kan man bedre tolerere et par bide-episoder.

Men hvad gør man i børnehaven?

mandag den 3. oktober 2011

Magasinet Dårlig Samvittighed med Skyld På

I fødselsdagsgave fik jeg et abonnement på Vi Forældre. Det har jeg været glad for, for bladet er underholdning, der kan læses i små bidder, der passer til enten toiletbesøg eller en-håndslæsning under amning.

Dette nummer features både Maren Uthaug og Fuhrmann og er derfor ligefrem glimrende, men sidste måneds udgave måtte kastes bort. Med afsky og underhåndskast.

Overskriften var For længe i vuggestue? og for bare lige at koge det brutalt sammen, så udtalte 3 eksperter sig om, at børn ikke er klar til og derfor ikke bør sendes i vuggestue, før de er minimum 2 år gamle.
Der er nok at have dårlig samvittighed over, synes jeg, og jeg kender ikke mange, der har råd og lyst til at være hjemme hos deres barn så længe.
Jeg kender i det hele taget ikke nogen børn, der ikke bliver sendt afsted til noget pasning længe inden de bliver 2 år gamle - og et par af veninderne har ligefrem sagt højt, at de har glædet sig til det blev tid til vuggestue og gensyn med kolleger.

Jeg tror ikke jeg fornyr abonnementet på det blad, for jeg har ikke lyst til at betale for at få at vide at jeg er en dårlig mor, når jeg kommer til at aflevere barnet i vuggestue inden han fylder et år.

Det bliver svært nok uden.

(Ja, jeg tør sgutte. Jeg får helt ondt af at læse om skolegården hos Maria)