Jeg vil tage chancen og skrive et langt indlæg
denne gang. Fordi det meget vel kan være det sidste jeg skriver. Jeg er efterhånden så medtaget, at min koordination er blevet
skidt.
Jeg er blevet tildelt en terminal erklæring.
Den lader vi lige stå et øjeblik.
Det er ikke der, vi er endnu. Og systemet
bliver stædigt ved med at behandle. Men min tid som velfungerende løber ud.
I alle de år jeg har blogget, har jeg sjældent
mødt så stor generøsitet, som da jeg skrev at jeg havde en hjernesvulst, og det
har ikke skortet på gode råd og gode tanker.
De gode tanker tager jeg imod.
De gode råd med forbehold og i den gode mening
de blev givet; den vokser så sindssygt hurtigt den her hjernetumor, at der ikke
rigtigt er tid til hverken det ene eller det andet, og cannabis tør jeg sgu
ikke rigtigt, fordi det vil have stor indflydelse på mit liv og resten af min
sunde fornuft.
Men de gode tanker… dem kan jeg håndtere.
(og alle de gaver der følger med)
Det er med blødende hjerte, jeg gør det her.
Jeg siger ikke farvel nu, men vælger at lukke bloggen ned; resten af min tid
skal gå til Aksel Emil.
Tak fordi I læste med.