Ved siden af at være fuldtidsjobber og fitnessinstruktør er jeg også massør. Det værste der kan ske for en massør som mig er at få en skade, for så skal man på jagt efter en massør, som man ikke ligger og evaluerer, mens man bliver behandlet.
En stor del af min uddannelse som massør har fokuseret på, hvordan man omgås patienterne. Hvordan man opretholder en professionel stemning og en professionel distance, så patienten kan føle sig tryg og ikke skal bruge kræfter på at ligge og tænke på om massøren vil krydse blufærdighedsgrænsen.
Når man samler på gode historier, som jeg gør, så er der også gode sider ved at have en skade, så man er nødt til at møde andre massører.
Ham, der behandler min rådne zombieskulder, kunne nemlig fortælle, hvordan en kvinde var gået lidt længere end bare at smile og blinke til massøren. Hun havde sendt en sms til ham om, at hun forventede særbehandling, når hun kom næste gang (hint hint) Og det kostede vel ikke ekstra?
Kvinden er 48 og mor til en datter, som blev sendt afsted til vor massør for at prøvekøre, afhøre og spille giftekniv. Det foregik ved at presse massøren op i et hjørne med brysterne, mens hun betroede ham at han var det store samtaleemne ved middagsbordet derhjemme og at hun nu godt kunne se, hvad moderen så i ham.
Jeg kan afsløre, at han ikke var stolt af situationen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...