tirsdag den 12. oktober 2010

Om stress og udstyrs-lykke. ish.

I Indien er vejene røvdårlige og fyldt med hellige køer og lort. Folk har ingen penge, ingen biler og rigtigt dårlige tænder. Men de smiler med de dårlige tænder.
De accepterer, bøjer af og finder en vej.

I Danmark er det en naturlov, at vejene bliver vedligeholdt. Der er uddannelse og sund mad, der er velstand og muligheder, der er kloakering.
Og vi har det ikke godt.

Alle dem, der ikke er pressede, stressede eller slæber rundt på et problem, de gerne vil have en løsning på lige nu, rækker hånden op.
(Hvis der er nogen derude, der rækker hånden op nu vil jeg være overrasket).

Der er så mange omkring mig, der enten har sure svigermødre, de gerne vil have til at holde kæft og opføre sig anstændigt, eller har for meget om ørerne, for dårlige chefer eller for store forventninger presset lige op i masken.
For slet ikke at nævne alle dem, der har fornemmelsen af, at de slet slet ikke er gode nok.

Fælles for os alle sammen er, at vi prøver at fikse det. Vi prøver hårdere med de samme metoder og nægter at indse, at der er kræfter, der er større end vores. Vi kan ikke ændre på at chefen er røvdårlig. Vi kan ikke lave om på svigermor. Vi kan ikke få sygdom til at skride, når den først er flyttet ind.

Jeg siger ikke, at det er godt i Indien. Egentlig skulle de tage at få bare lidt mere styr på stumperne og få lortet væk fra gaderne. Men jeg mener bestemt heller ikke, at vi løser vores udfordringer godt i Danmark, hvor det ville give langt flere et lavere stressniveau, hvis udgangspunktet var at acceptere tingenes tilstand.

Måske ville andre løsninger dukke frem hvis 'det SKAL bare ikke være sådan' blev fjernet fra synsfeltet.

Jeg var lige ved at inhalere den store Buddha-figur på meditationskurset, som netop handlede om at få ro i hovedet og tankestormen til at lægge sig, da min sidekvinde udtalte: Når min mand holder op med at have ondt i ryggen bliver jeg glad. (hun havde fortalt at han var førtidspensioneret pga ryggen. red.). Og så skal jeg også gøre noget ved det meditation. 

Hun var iklædt fuldt yoga-ornat, bedebønner, helligt udtryk i øjnene, økologisk hør og mantra-kit. Nyligt indkøbt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...