torsdag den 28. oktober 2010

90'erne har ringet, de vil have deres retoriske animerede gif tilbage.

Jeg læser ret mange tekster, der er skrevet til nettet. Annoncetekster følger med og må jeg i den forbindelse konstatere, at der er gået inflation i spørgsmålstegnene?  ja, se bare der.

Vil du være top of mind hos forbrugerne?
Vil du tjene mere?
Hvordan forholder markedet sig til x?
Hvordan holder man på kunderne?
Hvorfor fanden tror du at man rækker ud til læsere ved at stille endnu et  retorisk spørgsmål, som man selv besvarer umiddelbart efter?
Hvilken betydning tror man selv det får, når man bare copy-paster alle andres annonceindledninger istedet for at skrive et statement eller et udsagn eller bare en nogenlunde indholdsrig sætning, som læseren kan forholde sig til?
Vil du helst have et kys på kinden eller et los i løgene?
GRR!

Overdosis, siger jeg bare.
Retoriske spørgsmål er fine som retorisk krydderi og jeg skal også lige love for at de får min opmærksomhed selvom de på ingen måde får mig til at læse mere. Mere.

Jeg er nok også godt og grundigt paraplyvaccineret mod bezzerwizzermetoder og derfor stjerner jeg helt ud, når jeg lige efter at have taget dagens runde på diverse websites bliver mødt med mundtlige sætninger som '... og hvordan gør vi så det?' mens afsenderen knapt nok kan holde på vandet, mens han lader som om han hører tilhørernes hjerner knage og springer ud i sin egen løsning i samme sekund nogen snapper luft for at bidrage.

Alle dem, der tror at jeg gider at overveje at svare, ræk hånden op.
    

2 kommentarer:

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...