lørdag den 18. juni 2011

Om andre mennesker i trafikken. Og deres manglende evne til at tale i telefon samtidig

Mobiltelefoner i trafikken er farlige. Livsfarlige.
Selvfølgelig er det farligt at køre 130 og tale i telefon fordi reaktionsevnen er nedsat, men det er noget andet, der udgør den sande livsfare: Når man kører så langsomt, at medtrafikanter kan nå at stige ud af bilen, gå op på siden af telefonisten, så er det skidt.
En Sony Ericsson banket godt ind i øregangen skal gøre ondt og der er kun en fordel ved det - den del af hjerneaktiviteten er allerede lammet, bedøvet og reserveret.

I tror mig ikke, er jeg sikker på. Jo jo, smerten kan man forholde sig til, men at man kører langsommere når man taler i telefon?

Vi spoler lige tiden tilbage til sidst jeg kørte på en 2-sporet indfaldsvej til Århus.
Bag mig kører en lillametallic Ford af den voldsænkede model. Den kører så stærkt og så tæt på mig, inden den trækker ud i det andet spor, at jeg automatisk rykker frem i førersædet. Som om de 3 cm skulle hjælpe.

De to spor fletter sammen og THansen-øsen kommer til at køre lige bag mig. (Læg mærke til den subtile fremstilling af, hvor godt jeg kører) 50 meter senere har jeg pludselig en fodboldbane af bar asfalt bag mig. Ford-mobilen har sænket farten og jeg kan se hvorfor.
Der er kommet en sms.
Den skal passageren lige se og den skal besvares og der skal være en hånd fri til cigaretten, der skal tjekkes hår og siddes skævt i sædet, når et opkald bliver nødvendigt.


Bag dem er der kø i flere lag.
(Nej, man dytter ikke af sådan en vogn. Det er normalt en overlagt provokation fra førerens side, når farten sænkes på den måde og det er bedst at lade som ingenting. Nuff said)

I tror mig stadig ikke?  Jeg kunne godt nævne hende trunten med den grimme permanent, der kørte i ydersporet på motorvejen med 80 km/t, men lad mig flytte scenen: Det er jo en valid undersøgelse, jeg har haft gang i. Kom, vi tager i Bilka (sssschhh med de jubelråb)

Der er mange mennesker og mærkelige kreaturer i Bilka sådan en lørdag formiddag og det er altid en test af trafiksans og nerver. Der er vogn-helvede i gangene og der er ikke system i bevægelsesmønstrene og derfor heller ikke rigtigt flow.  Der er brede røve og hængestil i massevis og så er der også pludselig prop.
Kødprop.

En midaldrende mand tager to museskridt og står stille, drejer vognen lidt til højre og slentrer lidt frem. Konen har lange ører og går med teleskophals mens hun mandsopdækker ham tæt, for når mobiltelefonen ringer, kræver det fuld opmærksomhed.
Og halvåben mund.

Så meget opmærksomhed, at det ikke har nogen effekt at folk løfter kurve over den tværstillede vogn og åler sig forbi det optagede ægtepar. Kun et stærkt forurettet blik, når damen med røven tager fat i kanten af mandens vogn og skubber lidt til den, kan de mønstre. Så må man jo lige have gentaget, hvad der blev sagt, mens vognen glider ud og blokerer igen.

Kreaturerne bag dem bisser.
Kurven med smørkringle på tilbud redder dagen, fordi der bliver en åbning i modsatte side af den brede gang, som jeg lige kan spurte hen og kaste mig sidelæns igennem.

Jeg skal lige se noget på DR2 om 'vreden på vejene', hvis i vil have mig undskyldt.
Andre mennesker er fandeme så emsige i trafikken.

4 kommentarer:

  1. Hej Skygge!

    Du har lige beskrevet min seneste tur til Bilka!
    Tak - og mere af det samme!!! :-)

    Kærlig hilsen
    Hanne Eisenreich

    SvarSlet
  2. DANG! Er det sådan i alle Bilkaer eller... Hanne, det var ikke dig, der kastede en håndfuld tigerroulader som afledning, vel? I Århus?

    SvarSlet
  3. Hej Skygge!

    'Min' Bilka ligger i området syd for Kbh, så nej - jeg kan desværre ikke tage æren for rouladefesten i Århus.

    Men det kan også irritere mig grænseløst, at verden går i stå for folk, når mobi-bobi ringer lige midt i enten Bilka eller på Motorring 3.
    Giv nu plads, så vi andre kan fræse forbi i vores eget opskruede tempo.
    Blev der sagt!

    Kærlig hilsen
    Hanne E.

    PS: gnækgnæk - kodeord er fathe - som i FAT DET!

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...