torsdag den 16. juni 2011

6 uger igen

Så blev det torsdag. Og det blev tid til at mærke, hvor gravid jeg i virkeligheden er.
I tirsdags meldte de vandfyldte ankler sig pludselig, igår fik jeg en pusletaske og tankerne om, hvad der skal med på hospitalet meldte sig. Idag har sundhedsplejersken været på besøg og i aften er det tid til første fødsels- og forældreforberedelsesgang.

Sundhedsplejersken var god og hun fik både konstateret at jeg ER stor og lige spurgt om jeg havde fået brystreducerende operation inden jeg blev gravid. Uden at jeg bed hovedet af hende. Det var faktisk både befriende og helt i orden at hun kommenterede, at jeg har slugt en badebold og to fodbolde i størrelse F, selvom jeg altså plejer at være i midten af normalstørrelsen og at det med at være stor, rund, tung og slet ikke fast i kødet er det, der er allerværst for mig nu.

Lille Bastian (det hedder han idag) er en handlingens mand. Det har virket at losse faderen hårdt og gentagent i håndfladen for at få ham til at slippe iPhonen og Daddy-O er faldet i søvn på rekordtid med aftryk af små fodsåler og et lyksaligt smil.

Bastian er også blevet god til at claime sin crib. Jeg får ikke lov til at sidde foroverbøjet uden at få en advarsel under ribbenene, for der bor han altså. Jeg lurer, at der ret hurtigt kommer et skilt på døren til børneværelset med 'ingen adgang'.
Det gør ikke spor, for han er allerede min dreng: Siden han begyndte at kommunikere med mig via maveskindet har han jublet når jeg kører bil. Fælles fornøjelse. Mors dreng.

Det er det mest fantastiske i hele verden at mærke ham bevæge sig rundt derinde. Og når Oakley lægger sig til at sove med hovedet på min mave, bevæger barnet sig jublende, bakker tættere op mod ham og aer ham under hagen, mens jeg får glædestårer i øjnene og sidder helt stille i ærefrygt over al den nærhed.

I morgen er barnevognen klar hos BabySam, ringede den unge mand noget forsagt og sagde.
Og så er der vist kun tilbage at fatte at vi nærmer os.

4 kommentarer:

  1. Det lyder som om du er ved at være klar! Her er det lige oppe over: Termin er på tirsdag. Vi mangler bare at overtale den lille til at vende sig med hovedet nedad...

    SvarSlet
  2. Åhh! Får tårer af øjnene af det her indlæg. Er ikke vild med at være gravid og stor og rund, det ved dun alt om. Men det der med at mærke baby hygge sig derinde. Det kan ikke byttes for noget - det er bare stort!!
    - selvfølgelig er han din dreng. Jeg glæder mig så meget til at møde ham og jeg glæder mig så meget til snart at se dig med baby i armene.
    Og hey, Bastian er så fint et navn - så det må han da også godt hedde i morgen :)

    SvarSlet
  3. Fatter man det nogensinde? Nogle gange når jeg sidder og kigger på mine to, får jeg et sug i maven, efterfulgt af tanken: "What?! Jeg har 2 børn! TO! Hvad sker der?!" :)

    SvarSlet
  4. @Vestergaard: Er i så ved at føle jer klar?
    Jeg er - og det sker eddermame tit- helt på linie med Frøkenen og kan sagtens sætte mig ind i at det ... bare er for vildt og stort til at fatte.

    @K: Bastian er et fint navn, hvis drengen passer til det. Det må vi vente og se :) Lige nu er det nemlig stort at mærke livet i maven - han behøver ikke skynde sig ud for min skyld :)

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...