tirsdag den 14. juni 2011

Nogen har en FEST med at spejderdrille nyansatte i BabySam. Håber jeg

Ung mandestemme i telefonen:

'Ja, hej...  ...  Det er fra Babysam. Jeg ringer for at si......  informere om at vognen er ankommet. Du kan bar....De kan hermed blot sige til et par dage inden De ønsker at afhente den, så gør vi den klar'.

Mig:
'Tak, det var dejligt.
Så sagde vi jo, at jeg ringede til dig nu. I må gerne stille den klar, så kommer vi og henter den'

Ung stemme:
'....... øh'
'altså.... Antracitstellet er ikke helt kommet endnu... så.....'
'.....'

Mig:
'Så hvornår regner du med at det er der også, så der er hjul under kassen?'

Ham:
'Jeg har lige fået varer.... altså.... Jeg har netop modtaget en leverance fra producenten idag, så jeg får nok .... altså... Jeg forventer at det ankommer mandag i næste uge'

Mig:
'Så holder vi vejret så længe. Skal vi så ikke aftale, at du ringer til mig, når hele barnevognen er klar?'

Ham:
'Jo. Det er en aftale. Jeg ringer når.... på mandag... altså... når leverancen er ankommet'

Vi husker på, at det var i BabySam at en ekspedient i ramme alvor fortalte en kunde at stellet var lavet af kryptonit.
 

2 kommentarer:

  1. Ha :-) Ville så gerne have dig med en tur i Ønskebørn i Hjørring...

    Og synes i det hele taget mere babyudstyr burde laves af kryptonit.

    SvarSlet
  2. Jeg vil GERNE med i Ønskebørn i Hjørring, uanset hvad det lige er, der gør den butik speciel :) Kan godt lide Hjørring i det hele taget.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...