onsdag den 8. juni 2011

Jeg kommer til at savne at være gravid

Jeg er i uge 32 og jeg er nået så langt i graviditeten, at jeg bliver nødt til at konsultere min iPhone-app for at finde ud af, at det er der jeg er.  Ikke som i begyndelsen, hvor jeg på dagen vidste, hvor langt jeg var og hvor jeg var piv-bange for at gå på toilettet, fordi jeg frygtede at se blod. Igen.

Jeg har hørt mange historier om, hvordan gravide har mareridt om, at de føder et kuld killinger. Om at de føder et vanskabt barn eller sådan en fra en gyserfilm. Ifølge bøgerne har mange mareridt om deres ufødte børn.
Bare ikke mig.

Jeg er så meget hunde-mor, at de mareridt jeg har haft, har drejet sig om min 3-årige, behårede dreng: Hunden.
Og de har været så forfærdelige, at jeg har grædt med tårer i søvne. I et af mareridtene så jeg den blive taget til fange, pelset levende og parteret.
Jeg tror, det var i orden, at hunden fik lov til at sove i sengen resten af den nat.

Nu har jeg - i 33. uge - for første gang drømt om mit ufødte barn. Og han var fin, hel, umorderisk, havde alle de tæer han skulle have og da jeg i drømmen vendte ham om for at se hans ansigt, var han harmonisk og fredfyldt og lå der i mine drømmehænder med et lille bedrevidende smil.

Det er lige gået op for mig, at jeg er gravid og skal have et barn lige om lidt, der vokser op og får sin egen mening, sin egen cykel og kærestesorger.

Selvfølgelig er det også nu det går op for mig, at jeg skal gennemgå det, som moderjuntaen har skrevet under på, aldrig at fortælle helt sandfærdigt om. Nogle lyver endda så stærkt, at de kalder det en smuk oplevelse. Andre kommer til at beskrive det som et smertehelvede og et blodbad iblandet lort.

Inden de snakker videre om kanelsnegle og alt det praktiske man skal huske at pakke.

5 kommentarer:

  1. Jeg skal gerne give dig det råt for usødet? Jeg har haft fødslen fra... hvad er værre end helvede? Og en der gik som den skulle.

    SvarSlet
  2. Jeg tror moderjuntaen har glemt det.

    Når man føder bliver man dybstegt i hormoner, der sletter hukommelsen for, hvor ondt det i virkeligheden gør. Heldigvis.

    Ellers ville det sikkert se skidt ud for befolkningstilvæksten...

    Men altså selvsamme hormoner virker også smertelindrende ... Ja, det er sku rigtigt nok. Hvis altså de får lov at arbejde uden for mange forstyrrelser...

    God arbejdslyst. Eller hvad man nu siger.

    SvarSlet
  3. @Frøkenen: Den, der gik som den skulle, var den i nærheden af noget, du vil kalde 'smuk'?

    @Nanna: Nu ved jeg jo fra min nye yndlingsblog, at du ved hvad du taler om - Mange tak for at du kommenterer her.
    Når du siger at hormornerne skal kunne arbejde uden forstyrrelser, hvad kunne de så være, de forstyrrelser?

    Jeg ved, at du har ret i, at der er noget, som mødre får, der får dem til at glemme. Lidt ligesom stråleapparatet i Men in Black. Der er kun 1, der har vovet at sige noget med at tarmtømning hører med.

    Jo tak...

    SvarSlet
  4. Jeg tror det der med, at folk kalder en fødsel smuk, er liiige at presse citronen en anelse! (uanset hvordan fødslen gik). Der er i hvert fald mange andre ord, der falder mig ind, før smuk gør! Men resultatet er smukt og uanset graden af nederen din fødsel får, er det glemt i det sekund, du får din lille klistrede lyserøde babyhøjhed op på brystet.
    Hvis du bare forestiller dig, at det blir det hårdeste og mest smertefulde du nogensinde har gennemgået, er du sgu godt kørende. Menstruationssmerter x 1000. I den boldgade. Det klarer du til UG med din stædighed ;)

    SvarSlet
  5. Suk - jeg gad altså godt skulle føde igen!
    Synes det er sejt og spændende og en vild oplevelse.
    Så bare sig til - så gør jeg det for dig(-;

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...