Måske skulle hun få sig en blog

Som hun sidder der, min veninde, ser hun ud som om hun er tilfreds. Der er styr på sagerne, opvasken er taget og hun ejer en iPhone. Der er ikke noget i vejen med det. Der er ikke noget i vejen med hende.

Sådan ser det i ihvertfald ud, udefra.

Men som hun sidder der ved spisebordet med den bærbare åben foran sig og et tomt blik, der får hendes fingre til at klikke sig ind på alle de blogs hun plejer at læse og alle de modeblogs, som findes, men som heller ikke inspirerer hende til nogetsomhelst, så kæmper trangen til at skrive noget skarpt, eller bare PIK, i et kommentarfelt med følelsen af at være overset.
Mens hun stadig leder efter det rigtige emne, de rigtige ord, det rigtige øjeblik.
Og de rigtige meninger, som helst skal være skarpe, men også så sjove, at de store bloggere vil lægge mærke til hende.

Det øjeblik, der bliver udsat af endnu en tur til køleskabet, endnu en tur til de skabe, hun ved er tomme og endnu en kop kaffe, der får hendes ånde til at smage lige så indelukket som hun føler sig.
Uopdaget. Besk. U.  

Hun skulle skrive den bog. Skulle hun.

De siger, at hun kan. De få, hun har luftet ideen for.
Men hun kan se sin egen angst spejlet i deres. For de vil helst ikke have, at hun gør det.
I virkeligheden.
For tænk, hvis hun skrev noget om dem - eller noget om sig selv, som ikke var pænt og som ville betyde, at de ikke ville kunne prale af at kende hende og som ville gøre kaffe-aftaler til en akavet affære, når det hele ikke er så lige til.
Når nogen har følt sig ramt og dømt.  Når hun kan mærke, at hun er skyld i at nogen føler sig ramt. Og dømt.
Når nogen finder ud af, at hun ikke er som de troede hun var. 

Og tænk, hvis hun fik succes og der var et blad, der skrev om hende og hendes bog. Det ville de sikkert heller ikke kunne lide.  Der hvor hun kommer fra skal man ikke stikke snuden for langt frem.
Man skal ikke tro, man er noget, med mindre man gør det på Facebook.

Det er bedst sådan.

Hun ville heller aldrig kunne skrive den bog. I virkeligheden. Selvom de siger det.
Ikke engang en novelle.
Hun mangler det rigtige emne, de rigtige ord og det rigtige øjeblik.