fredag den 3. juni 2011

Der er så dejligt derude på landet

Jeg er fortrukket til min mors sommerhus.
Det er ude vestpå. Det rigtige hav er ikke langt væk og vi er alligevel så langt væk fra Lindas havn at det eneste, der lugter af fisk er hundens ører, fordi den fik resterne af fiskeretten. Don't ask.
Her er meget stille og man skal virkelig anstrenge sig for at holde stressniveauet oppe.

Når jeg er i København,  bliver jeg inderligt forarget over serviceniveauet i butikkerne.
Jeg føler mig nærmest til ulejlighed, når jeg kommer ind med Dankortet affyringsklart og betjeningspersonalet knapt gider at løfte et skamplukket øjenbryn. 

Det kan godt være, at kvalitetssansen herovre på kysten har en anden målestok, men det samme gælder for serviceniveauet.

For år tilbage, var der en kro-tjenerinde, der bar mit rødvinsglas, der havde så meget pulveriseret korkprop i overfladen, at jeg ikke kunne se vinen oppefra, ud i køkkenet for glædesstrålende at vende tilbage lidt efter og meddele mig at problemet var fikset og at hun 'lii haaad kørt det gemmen et kaff-filter' og at det så skulle være helt fint nu.

Fornemmelsen for rødvin, hipsters og ordentlig kaffe (og den korrekte brug af filtre og antallet af n'er i 'gennem') er muligvis ikke nået herover for alvor endnu. Men hvor moden i butikkerne i Oksbøl er ... u-mode, så er det svært at bevare bitterheden på disse kanter.

Om det er fiskeren, der sælger fra kutterkanten, købmanden eller apoteksassistenten, så får de Københavnerpersonalet til at ligne empatiforladte, tvangsplacerede, modvillige teenagere (vent... er de det?).
Uopfordret og uden at forvente tak kommer der en ekstra fisk i posen inden den bliver rakt over kutterkanten, så man kan stå og smile hjemme ved køkkenbordet. 

Jeg må hellere komme hjem inden velbehaget holder op med at overraske og jeg husker at de søde vestjyske handlende jo bare har fattet, hvad rigtig relationsmarkedsføring består af.

Og ihvertfald inden jeg kommer til at købe en brugt stressless-stol.

 

3 kommentarer:

  1. Folk er generelt nederen overfor andre, men det er nok særlig slemt herovre. Ærgerligt. Hvad blev der af gamle dage, hvor man kunne snakke til en fremmed uden enten a) at blive betragtet som syg i hovedet, eller b) at det blev opfattet som et scoreforsøg?

    SvarSlet
  2. Hvad? Er det sådan nu? I Kbh altså?
    Så det er ikke kun de butiksansatte?

    Mine kolleger ude på Holmen er nogle ufatteligt gode kolleger, som plejer at finde sig meget pænt i besøg af mig og min snakkesalighed, men... de er måske skabsjyder ligesom dig? :)

    SvarSlet
  3. Ha ha ha!! Ja der bor sgu nok en lille jyde indeni mig :D Det kunne jo være så hyggeligt, hvis man kunne snakke med hinanden, uden nødvendigvis at være gift/venner/i familie! :)

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...