mandag den 27. juni 2011

Bland dig. Hvad der videre skete

Sidste gang, jeg skrev om min nabo og mine egne overvejelser i forbindelse med at blande mig i deres liv, havde jeg været inde at banke på, hørt om det hele fra hestens mund og var stadig i tvivl om jeg skulle kontakte kommunen. 

Børnene blev mindre synlige. Men de er stadig uden opsyn - bare et andet sted, lader det til. Naboens familie og veninder har haft lidt andre aktiviteter den seneste måneds tid.

Min sundhedsplejerske ringede inden hun skulle på før-fødselsbesøg hos os. Et sted i samtalen fangede jeg, at hun ved, hvem min nabo er og jeg fik spurgt så meget ind til det bekendtskab, som jeg kunne for respekten for naboen og for hendes tavshedspligt. Hun var pludselig meget interesseret og begyndte at stille lige så mange spørgsmål den anden vej, mens hun på intet tidspunkt svigtede sin egen tavshedspligt.  Hun ville gerne høre nærmere om alt det, jeg oplever.

Det fortalte jeg så om, da hun udvidede sit besøg hos os og hun bad om lov til at give informationerne videre til forvaltningen. Hun kunne ikke skjule sin bekymring.

Dagen efter ringede hun tilbage og sagde, at hun nu havde talt med store bogstaver overfor de ansvarlige og sagt, at de ikke længere kunne lade være med at reagere. De har før fået anmeldelser på familien, der har før været skærpet opmærksomhed, men forvaltningen er lagt ned af alt for mange sager og udskiftninger i staben og bla bla bla...

Sundhedsplejersken ringede samme dag, som faderen blev kendt skyldig i Brønderslevsagen.

Mine genboer og jeg mødes af og til på vejen, de to andre med helt små børn, så der bliver snakket om skæve  bryster og grinet af uld-ammeindlæg. Og så om naboen.
Den ene har fundet ud af, at vi faktisk har anmeldelsespligt. Såååå...

Den anden kunne fortælle om en episode for et års tid siden, hvor hun fra sit vindue havde frit udsyn til naboens køkken. Genboen havde en veninde på besøg og veninden udbrød pludselig: NÅ! Der fik hun lige en på hovedet. 
Naboens mand havde stukket hende en knytnæve lige i ansigtet.
Naboen havde signaleret til ham, at genboen kunne se det og lyset blev slukket.

Dagen efter kunne naboen så fortælle min bekymrede genbo, at det var noget, der tit skete og at han havde taget kvælertag på hende efter at lyset var blevet slukket.

Så.
Jeg er ikke så meget i tvivl mere. Jeg kan bare ikke anmelde at hun får bank, for det har jeg ikke set selv.
Men jeg er meget, meget i tvivl om kommunen kan hjælpe. Og om de sætter det rigtige skyts ind. Hun er skidebange for at miste sine børn og hun vil heller ikke selv gøre noget aktivt, er jeg sikker på.

6 kommentarer:

  1. Nu har du gjort dit, og gjort det godt! Det samme har sundhedsplejersken. Og hvis der sker noget, der er mere gralt, må I ringe til policen...

    SvarSlet
  2. Det kan godt være, hun er bange for at miste sine børn. Men hvis hun får tæv, så kan hun ikke tage vare på sine børn. Måske får de også tæv, og hvis ikke, er det i hvert fald ødelæggende for dem at vokse op og være vidne til volden mod hende. I sådanne sager er det altid børnenes tarv, der skal stå i første række.

    SvarSlet
  3. Hvad betyder det at I har anmeldelsespligt? Bare som borger? Eller qua noget bestemt?
    Det var godt at du fik sagt noget!

    SvarSlet
  4. ER nødt til lige at reagere på dit gode indlæg - og kan fortælle,at man som borger faktisk HAR underretningsPLIGT, såfremt man får kendskab til at et barn mistrives. Dette kan gøres anonymt eller med navn.
    Der er ingen tvivl om, at mor vil sit barn det bedste - der er bare ikke altid at det er nok...og når man har en viden og ikke handler - tænk nu HVIS der nu skete barnet noget og du havde ligget inde med en viden, der gjorde, at det kunne være undgået!!!!..SÅ godt at du tog bladet fra munden overfor sundhedsplejersken og så vil jeg opfordre dig til også at sende dine bekymringer på skrift til kommunen - jo mere pres er der på, for at der bliver handlet, jo bedre for børnene. At de har travlt - dén holder bare ikke !!!
    Tak for muligheden for at læse med på din blog !!!

    SvarSlet
  5. ER nødt til lige at reagere på dit gode indlæg - og kan fortælle,at man som borger faktisk HAR underretningsPLIGT, såfremt man får kendskab til at et barn mistrives. Dette kan gøres anonymt eller med navn.
    Der er ingen tvivl om, at mor vil sit barn det bedste - der er bare ikke altid at det er nok...og når man har en viden og ikke handler - tænk nu HVIS der nu skete barnet noget og du havde ligget inde med en viden, der gjorde, at det kunne være undgået!!!!..SÅ godt at du tog bladet fra munden overfor sundhedsplejersken og så vil jeg opfordre dig til også at sende dine bekymringer på skrift til kommunen - jo mere pres er der på, for at der bliver handlet, jo bedre for børnene. At de har travlt - dén holder bare ikke !!!
    Tak for muligheden for at læse med på din blog !!!

    SvarSlet
  6. onkel Anne: Tak. Det var vist dit spørgsmål, der virkelig fik min mås i gear for længe siden, så du er medvirkende :)

    Laila: Jeg er meget meget enig. Der er lige en lille krølle på volds-delen, som jeg af timingsmæssige hensyn bliver nødt til at vente lidt med at skrive om. Det lyder kryptisk, ikke? :)

    Stop det dog: Som borger har man pligt til at reagere. Der er rigtigt meget fokus på at personale i børnehaver og vuggestuer og andre institutioner er hurtigere med at underrette, men som nabo, buspassager og kioskdame har man også en forpligtelse. Formelt.

    Anonym: Du er altid velkommen. Forvaltningen i vores område er præget af meget stress blandt medarbejderne, dels fordi sagerne er mange, dels fordi de i en afgrænset del af området er meget tunge. Men det ændrer ikke på, at sagerne så skal opprioriteres og personale må stampes op af jorden og derefter støttes meget bedre end de bliver idag.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...