tirsdag den 4. januar 2011

Thou shall not pass!

Jeg sidder her i hjørnet på mit arbejde og overvejer at sætte en bom op, så ingen finder på at gå ind bag mit skrivebord og mig, når de skal tale med mig. Der er en fin plads lige ude på den anden side af mit bord og så kan de også se mig i øjnene mens de taler, istedet for at glo på min skærm.
Make that a børnegitter.

Meget symptomatisk for min jul og mit nytår, i øvrigt, hvor jeg har brugt meget tid på at jage hjørner i sofaer, fred og forstyrrelsesfri zoner.
Ikke at jeg selv ved, hvad jeg laver mens. Jeg ved bare at det er fuldt berettiget, for hvad laver alle de irriterende personager i min nærhed? Skulle de ikke i Bilka eller noget?

Som nu fx på færgen mellem Gøteborg og Frederikshavn klokken midt om natten.
Hele den fremmede familie har været på hyttetur i over en uge, bedstemor og børnebørn mellem de samme svenske bræddevægge og alligevel sidder de i samfulde 3 timer og råber til hinanden på tværs af cafeområde om alt lige fra vejret til en gennemgang af samtlige langrendsture, meter for meter. 

Hvem mener, at det er værd at blafre ud i højlydt offentlighed at manden havde mønter tilbage, men ikke ville dele og spiste hele den indkøbte slikpose selv lige for næsen af den harmdirrende hustru? Så ring da til TV2 og få dem til at sende news-helikopteren. Det er jo en skandalesensation.

Jeg havde gjort det samme som manden, fandeme. Med åben mund.

Nåmen, jeg har nogle selvretfærdige børnegitre jeg skal have banket op. Er der evt flere brune papirsposer, jeg kan hyperventilere i?
 

1 kommentar:

  1. Amen sista! Folk skal bare lære at lukke røven i det offentlige rum og tage hensyn til, at andre ikke gider at høre om deres lort!

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...