søndag den 30. januar 2011

Ligner jeg en, der har fattet at hun skal føde?

Hvis jeg før troede, at jeg havde nået grænsen for andre folks velmenende råd, så er jeg nu helt sikker.
Misforstå mig ikke, for jeg er rigtigt glad for hjælp og de gode råd, som bliver givet af folk, som kender mig, kender mine holdninger og ikke mindst folk, der ved hvad de taler om.

Jeg er utroligt glad, når der er veninder, der vil dele deres egne hårdt optjente erfaringer med mig. Der sidder jeg helt stille og lytter med store ører, som dengang på puderne i børnehaven. 

Som højspændt, semistresset, altfavnende og altid til stede-menneske har jeg modtaget den samme menu af floskel-hjælp, uanset hvilken semifremmed jeg mødte og resultatet har altid været stik modsat det afsenderen mente at jeg skulle opnå.

Tag nu for eksempel 'Du skal bare trække vejret helt ned i maven'. Hvis jeg havde fulgt det råd hver eneste gang, jeg fik det, havde jeg alligevel hyperventileret, så man kan sige at jeg skød genvej ved at begynde med det samme, mens jeg gik mentalt i bro.
I det hele taget er næsten alle sætninger, der begynder med 'du skal bare...' i stand til at få min indre modstandsbevægelsen til at slibe bajonetterne.

Hvis ting var så simple, skulle man så ikke tro, at jeg havde prøvet dem af?

Jeg er blevet nødt til at fortælle det på mit ene job at jeg er gravid, fordi jeg i år på firmaturen ikke kunne være den, der sang for i fuldesangen og ikke orkede at danse på bordene klokken 04 i Riga og på mit andet job fordi jeg ikke kunne holde til at instruere to højintense spinningtimer i træk og siden da er det væltet ind med ikke bare gode råd om alt det, jeg skal huske at smøre maven ind i, men også med skrækhistorier og sætningen 'det kan du da SAGTENS! Der er jo ingen grund til at blive kedelig fordi man er gravid.

Den sidste del af sætningen er jeg helt enig i. Der er ingen grund til at blive kedelig. Men den første del af sætningen får mig til at stille mig op med armene i siden på mit nu endnu mere veludviklede temperament og lyne med øjnene.

For ikke alene er der 180 millioner ting man endelig ikke må når man er gravid (for så dør baby) og hvis man skal lytte til dem alle sammen og følge dem slavisk, så dør man selv af stress.
Men hvis retningslinier, der er underskrevet af Sundhedsstyrelsen kan bortdømmes med et skuldertræk og skylles ned med to glas rødvin, skulle man så ikke tro, at jeg havde gjort det? Og så kunne jeg da sagtens afløse dine 3 timer eller drikke det glas vin eller lige slæbe min tunge briks ud i bilen og køre afsted til din by, så jeg kan massere dig og 5 mere.

Sundhedsstyrelsens råd følger jeg. Alle andre råd tager jeg med et gran salt og en slurk sund fornuft. Også selvom de kommer fra min læge, der mener, at spinning er en ekstremsport.
Jeg har kørt spinning i 16 år.  De fleste af dem mens jeg råbte samtidigt. Jeg gør nemlig også det der, de bliver ved med at sige som om de ved hvad det betyder: Jeg lytter til min krop.

Nå.
Det værste er alle skrækhistorierne. Alle dem, der præcis har været ude for det samme som jeg har, bare meget værre eller som har en fjern bekendt til en nabo, der har prøvet det samme, bare meget værre og hver eneste gang er det endt med død, nød og ulykke eller bare en hel masse besvær med amningen.

Ser.jeg.ud.som.om.jeg.har.lyst.til.at.høre.om.abort.i.14. graviditetsuge?
Ikke?
Jeg har bestemt heller ikke lyst til at høre om hvordan nogle kvinder sprækker fra hul til hul og bliver syet forkert sammen, så de må låne sygehusets sæt af butt plugs.
Det hjælper ikke på ubehaget, at du klapper min mave, fremmede.

Men bortset fra det, så er jeg glad. Og lidt træt. Faktisk har jeg slet ikke forstået, at jeg er gravid.

2 kommentarer:

  1. HEP! Og tillykke. Jeg skal nok afholde mig fra barselsrådgivning.
    Jeg vil nøjes med at vifte lidt med armene over, at du er tilbage. -Nu er der lige ca 100 indlæg jeg skal have læst. Glæder mig allerede :-)

    SvarSlet
  2. Hej Kath,
    Hvor er jeg glad for at du er her igen - og for din kommentar. Tak for det.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...