onsdag den 16. februar 2011

Liv og død

På et hospital i Silkeborg ligger en stærk mand og venter på en dom.
Bliver det en hård tur med en destination, hvor 3 børnebørn venter på deres morfar eller bliver det en hård tur, der slutter på en anden station, hvor levende børnebørn ikke kan nå ham?

Den mand er min far og et af de 3 børnebørn ligger i min mave. 

Det var slet ikke meningen at han skulle ligge der. Det var meningen, at han skulle være pensionist på den gode, afslappede måde og morfar for hele banden ude i det nyindkøbte sommerhus. Han havde sådan glædet sig.

Vi ved, hvor turen går hen på fredag.

Mig? Jeg er rystet. Trykket af hele situationen. Jeg kan ikke holde ud at se min søster og min mor så kede af det og så er jeg så forbandet vred på de læger, der for under et halvt år siden undersøgte ham og intet fandt eller intet sagde om det de fandt. Det er fremskreden cancer med metastaser i et omfang der får Mordors mørke riddere til at ligne my little ponies. Det kan ikke passe, at der ikke har været tegn.

Mest af alt er jeg lammet og kan ikke overskue ret meget andet end at rulle mig sammen om det lille liv, der vokser inden i mig, mens dommen falder.

7 kommentarer:

  1. Shiiiiit, virkelig ked af at høre.

    Min mor har lige været igennem to omgange, som heldigvis blev opdaget tidligt nok.

    Sender en stor krammer her og krydser fingre!

    Kraaaammm

    Søren

    SvarSlet
  2. Hej alle,
    Jeg er utroligt rørt over de mails og sms jeg har fået efter jeg skrev dette her. Det betyder rigtigt, rigtigt meget for mig at I har skrevet og reageret og støttet.
    Tak.

    Jeg har ikke skrevet det tydeligt nok, sikkert fordi jeg ikke har kunnet, men det er min far, der ligger og er syg, lille og forandret.

    Tak igen.

    SvarSlet
  3. Åh av for satan! Hvor er jeg inderligt ked af at høre du skal opleve det - især nu, hvor der er et lille liv som skulle opleve sin morfar, stor og almægtig!
    Jeg ved hvad du går igennem - og sender alle gode tanker til dig og din lille familie!
    Ville sådan ønske jeg kunne gøre noget - men den sygdom er den tarveligste af alle... Jeg håber det bedste for din far.


    Stor kram fra Lille t

    SvarSlet
  4. Kan ikke sige noget, andet end at jeg ønsker jer alle alt godt.

    Kh
    Lene K

    SvarSlet
  5. Stakkels jer. Det er bare så hårdt. Og så lige, som verden så helt anderledes ud.
    Jeg ønsker jer alt det bedste.

    Virtuelle kram
    Helle

    SvarSlet
  6. Årh noget møg. Møg møg møg. Lortecancer er noget, fanden har skabt. Håber og krydser fingre for, at det går...

    SvarSlet
  7. Hvad kan jeg sige for at trøste? Ord er så fattige og tomme, når livet i den grad banker på!
    jeg håber af hele mit hjerte, at din far klarer de kemobehandlinger han måske skal igennem! Det er hårdt, jeg ved det, fordi min lillebror var igennem dem i to år.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...