Anti-fællesskab søges

Jeg er en af dem, der har dyrket solosport hele mit liv.

Eller næsten, ihvertfald, for jeg har en gang gået til jazzballet og der var noget med opvisninger, hvor man skulle være synkrone og følge et program.
Alle de gange, hvor jeg har skullet være en del af et hold er det gået galt og jeg er blevet skideforvirret, for jeg valgte altid at lave det, der manglede, istedet for at passe min egen plads og give andre skylden.
Kaos, siger jeg bare, når målmanden pludselig spiller angreb.

Ellers har det været taekwon-do, løb, styrketræning og mange discipliner indenfor fitness. Jeg endte som instruktøren og har fungeret sådan de sidste 15 år.
Der er bare også et fællesskab inden for egoist-sportsgrene og dem, der er stjernerne på det hold er dem, der formår at være disciplinerede og meget ego-målrettede. Og så dem med de flade maver.

Nu er det bare sådan at jeg for tiden ikke træner så meget som jeg gjorde engang. Der er riiiigtigt mange undskyldninger og gode grunde og nu er jeg begyndt at føle mig udenfor det fællesskab. Jeg er stadig med og det er virkelig ikke fordi jeg er hoppet over i rigtige fællesskabshippieklubber.. Det er for min egen skyld at jeg kører to timer spinning hver mandag. Det er - og undskyld for det - ikke fordi jeg elsker mine holddeltagere og det er ihvertfald ikke for lønnens skyld.
Det er også for min egen skyld (og lidt for arbejdets) at jeg træner mindre nu. 

Indtil jeg igen er klar til at træne for fuld knald og kan være med i den klub, hvor man nikker genkendende til hinanden, deler træningsdagbog eller sammenligner blodvabler, er jeg på udkig efter et andet fællesskab, jeg kunne passe ind i - uden at skulle være en holdspiller.

Er der evt andre, der synes, at familiemedlemmer, der taber 20+ kilo og er afhængige af træning i så ekstrem grad, at de ikke spiser kage fordi de missede et træningspas samme dag, er nogle irriterende frelste typer? Klubben for os, der hader den beske smag af dårlig samvittighed.

Eller måske er der andre, der samme dag beslutter sig for, at alt slik er bandlyst og at der skal købes gulerødder og små lækre sunde snacks ind, så vægten ihvertfald ikke øges i den træningsfrie periode, for dagen efter at fnyse hånligt af agurkestave og gennemtravle køkkenskufferne for at finde noget, der er bygget på sukker?

Der er kun et krav og det er, at der skal være et hemmeligt tegn, som man kan kende hinanden på og så ikke mere.