tirsdag den 30. november 2010

Mens vi sparer held og lykke op

300 meter fra barnedåben lugtede det meget brændt. Giftigt brændt. Det kom fra vores bil og sekundet efter lød der en lyd som en luftsirene ude fra motorhjelmen.

Bang, og bilen var død. I Tyskland. Vi var kørt hjemmefra i god tid fordi vejret var utroligt dårligt lige her hvor vi bor og skulle bare lige være til barnedåb et par timer inden vi skulle hjem igen og lige tanke op til damerne ved grænsen.

SOS International skulle have en medalje. For helvede, hvor er de gode. Den tyske mekaniker Frank skulle have turneringspræmien, for han var sød, sjov og helt på vores side. Det var ham, der fik igennem, at vi kunne fikse bilen i Tyskland til tyske priser (800 euro) og få en lejebil hjem.

Og så var der EuropCar, som jeg bare turbohader fra nu af og til al evighed.
Sagen var, at vi skulle til barnedåb og jeg måtte midt i ceremonien ud og tale med mekaniker, under frokosten måtte jeg ud til Frank og pisfryse og se bilen forsvinde ud i tysk horisont, mens jeg stod med hundekurv og pakker ved fødderne og følte mig som bådflygtning.
Sagen var også, at jeg skulle oversætte for fuldt drøn, da jeg kom indendørs, selvom jeg var kold, sulten og fortabt og egentlig helst bare ville snakke med min mor og mine søstre og de sødeste små børn.

2 timers oversættelse af friser-vittigheder senere:  Ikke så meget som en bekræftelse af 'ordre modtaget' og EuropCars hovedafdeling i Hamburg var helt ude af stand til at give et tidsestimat til SOS, som vi havde kontakten med.

4 timer senere. De ser på sagen. Siger de. Stadig ikke muligt at give et estimat.
Jeg er nu så langt ude i frustrationstovene, at jeg ikke kan tænke på andet end min dyne og kryber i ly bag mundfulde af mad, mens jeg overlader samtlige dåbsgæster til deres egen sprogskæbne. Alle lader som om de forstår, hvad der bliver sagt på fremmedsprog og alle misforstår.
Mere mundfuld.

5 timer senere, hvor jeg har lagt mig i fosterstilling med hunden i bare frustration, siger EuropCar-medarbejder, at de slet ikke har modtaget henvendelsen fra SOS fordi de har haft fax-problemer.
Som i; Kom vi lyver  strandede, stakkels kunde lige op i ansigtet og lader hende fantasere om at blaffe hele vejen hjem med mand, hund og maven fuld af laktose, som vi jo ikke kan tåle. SOS kunne berette, at de havde talt i telefon med bil-pusheren flere gange.

5,5 timer senere: Telefonen ringer endelig. Det er EuropCar og ham, der ringede op var helt tydeligt ikke begejstret for at det var en indfødt tysker, der tog telefonen. Jeg havde for en sikkerheds skyld bedt min svoger om at tage opkaldet og han fortalte, at medarbejderen var noget stammende og skyndte sig at love at sende en Mercedes C-klasse så hurtigt som overhovedet muligt.
Min svoger sagde, at de vist bare skulle være glade for at vi ikke var strandet på autobahn og havde måttet sidde der i 7+ timer, så de måtte hellere sende den bil hurtigere end det normale hurtigst muligt.

Den ville være der en time senere, sagde løgnhalsen.

En time senere, efter at have slidt en bane i søsters køkkenfliser, var der ingen bil. Ingen lyd fra EuropCar.

Endnu et opkald.

De ville skynde sig. Bilen ville være der om 20 minutter.

Der gik endnu en time og så holdt der ganske rigtigt en firkantet Mercedes som vi kunne køre hjem i. Uden undskyldning.

Håber, at det er Nemsis' måde at sige, at der bliver doblet op på mildhed og medvind ved en anden lejlighed. 

1 kommentar:

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...