søndag den 21. november 2010

Os og dem

Da jeg gik i skole, fik jeg at vide, at man skulle hade Bertel Haarder, for han tog noget fra os arme skolebørn.

Igår sagde han noget, som jeg ikke på nogen måde kan hade ham for, selvom det for dylan ikke er det standpunkt han får point for i den brede offentlighed.

Frit sygehusvalg. En god ting og en frihed, som ingen vel vil undvære.
Sagen er, at man - ifølge Bertel - skal kunne gøre brug af sin ret til frit sygehusvalg, hvis man ikke bryder sig om at blive behandlet af sygehuspersonale, der bærer muslimsk tørklæde. Ligesom muslimske kvinder har ret til at vælge et andet behandlingssted, hvis de ikke bryder sig om at blive behandlet af en mandlig læge.

Altså. Det er ikke kun fascistiske, nazistiske, intolerante og forstokkede Dansk Folkeparti-medlemmer, der skal tage sig sammen og indse, at man kan være en god læge selvom man er muslim.
Det er også rettroende muslimer, der skal tage sig sammen, blæse på deres religiøse overbevisning og lade sig underlivsundersøge af mandlige, danske læger.
Nå.

Vi er langt forbi kage og saftevands-sager.

Vi er der, hvor frie valg gælder for alle. Ikke bare for muslimer. Ikke bare for kristne danskere. Ikke bare for dem, der ikke bryder sig om muslimificeringen af et lovsikret samfund og ikke bare for muslimer, der ikke vil have haram-fingre i skrævet.  Ikke bare for os og ikke bare for dem.

Bertel gider ikke nævenyttige pressejournalister. Måske er det netop derfor at der kommer skarpe, klarsynede konklusioner ud via højttalerne.

Jeg er stadig lidt bange for hans stikkende øjne og drømmene om, hvor mange elever han vil proppe ind i klasseværelser for at deles om 1 gammel bog.
Men det hjælper lidt på det.

1 kommentar:

  1. Enig! Det er sgu alle der skal til at spænde hjelmen, hvis det hele ikke skal køre i sænk!

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...