tirsdag den 16. november 2010

Meget heldigt at det var en stiv langemand og ikke en oksehudspisk, jeg trak.

Jeg vil til enhver tid støtte andres gode tanker om sig selv. Anytime. Nårsomhelst. Jeg vil endda lyve lidt, hvis jeg kan se, at det støtter uden at føre folk ud i selvbedrag.
Jeg er jyde, kvinde og skeptisk af natur og derfor ville det række rigeligt, hvis jeg bare holdt 'nu skal du ikke komme for godt igang'-sætningerne tilbage. Men jeg kan faktisk godt give et verbalt klap på skulderen og finde på at smile opmuntrende og bekræftende.

Især hvis det er mænd, der har gode tanker om sig selv, for det er den billigste investering i relationer og goodwill, man som kvinde kan få.

Det, der gør, at jeg ikke er beregnende er, at jeg er trodsig og enormt sart, sensitiv og hidsig når jeg føler at folk taler ned til mig. Jeg bliver irritabel hurtigere end en trold farer ud af en æske. Med spændt fjeder.

Usympatisk og ikke særligt overskudsagtigt, men jeg tåler så dårligt, når mænd, der ikke kender mig, begynder at belære mig. Eller når nogen siger mit navn i slutningen af hver sætning istedet for at tage en samtale eller enddog en faglig diskussion. (når jeg skriver enddog betyder det bare at jeg er helt ude i flaming rage og prøver at holde masken. Du ved bedre, kære læser)

Det kommer meget an på hvad det er, Lene... (og man kan næsten høre de effing tankeprikker, ikke?)

Nej, det kommer sgu ikke an på, hvad det er! Jeg har ret og du kan enten
a) anerkende at jeg har ret eller
b) Gro noget erfaring og noget autencitet og argumentere for din sag.

Det andet er billige tøsetricks og jeg er for træt, for garvet og klog på flere måder end du aner til at tolerere den slags preppy-opførsel, så hold nu bare kæft og gør hvad jeg siger mens du danner dig din egen mening istedet for at gentage businessfloskler. Flomme!

Er der flere brune papirsposer jeg kan hyperventilere i?

Seriøst. Jeg er skredet på sur-kælling-måden ud af et lokale idag mens jeg gemte en skråtop-finger bag min blok. Maaaajet modent. Udelukkende fordi en undermåler af en dej-dreng rettede på sin businessbrille og sagde blablablabla, Lene på den patroniserende måde. Nej, vent... han er sådan en, der adskiller sammensatte navneord og staver dem med stort, så i virkeligheden sagde han blabla Bla Bla blabblabla, Lene.
Ser jeg UD som om det er bare remotely på sin plads?

Papirspose!

4 kommentarer:

  1. Så, rolig nu, Lene. Du har da virkelig ikke brug for en Papirs Pose, Lene, du skal bare lære ikke at blive hysterisk...

    SvarSlet
  2. Kan du se mig smile ligesom katten fra Alice i Eventyrland?
    Aaaarrrghh

    SvarSlet
  3. Jeg har det præcis sådan der, med andre mennesker flere gange dagligt! Godt vi ved, at vi er bedre end dem! ;)

    SvarSlet
  4. OMG, du er surlings!
    Eddermanme i orden beskrevet - jeg fik selv lyst til at trække en papirspose!!!

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...