mandag den 10. oktober 2011

Dåbsspørgsmål

Der skal være barnedåb på søndag. 15 mennesker og dåb i Skt. Lukas kirke.

Det med kirken har jeg bestemt, for det har været oppe at vende, om Aksel Emil skulle have en kirkelig velsignelse eller om han selv skulle bestemme om han vil døbes og konfirmeres. For Mikkels skyld kunne vi sagtens have nøjedes med en navngivningsfrokost.

Spørgsmålet om faddere og fadderens rolle har også været et spørgsmål, som har været diskuteret over aftensmaden. Det er blevet til 2 stks af den bedste slags og en fornemmelse af, at der er flere, der nok vil sørge for Aksel Emil, hvis der skulle ske os noget. Også uden at der skal religion ind over.
Håber jeg dæleme, for der var da en enkelt person som vi kunne have valgt som fadder, men som ville få døbefonden til at koge og alterlysene til at blafre. Når jeg nu har valgt både kirke og præst må jeg jo også passe lidt på dem.

Der er bare et spørgsmål, som endnu ikke er afklaret. Hvordan får man maven flad på en uge?

2 kommentarer:

  1. Det gør man ikke - men hvis man cykler hver dag, så hjælper det på maven. Kan jo så nok være lidt svært at cykle bag en barnevogn ;-)
    Tricket er vel så at klæde sig, så der bliver fokus på kroppens andre fordele.

    SvarSlet
  2. Du er lækker - flad mave eller ej. Punktum!
    - og altså vildt at det allerede er dåbstid; store dreng :)
    Håber I får den dejligste dag!

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...