onsdag den 6. februar 2013

At fungere

At kunne lave en god handel er en sejr for mig, fordi det er en bekræftelse af, at jeg stadig kan fungere i en normalitet. At jeg er noget, der ikke hedder noget med cancer. 
Jeg brugte mange kræfter på forhandlingen. Det er bagsiden af medaljen, men jeg tager det gerne med, for selv trætheden er en bekræftelse af, at det ikke er helt galt fat med mig.

Jeg mener. Hvis det eneste jeg skal lide under er behovet for informations-begrænsning og måske en lur mod at kunne fungere som jeg plejer, så varer det længe inden jeg klager mig. Det var en vigtig dag igår.

Ikke fordi jeg køber bil ligesom Nik og Jay mener de vil gøre, hvis de kun har 1 dag tilbage. Men fordi jeg klarede forhandlingerne uden at glemme mit registreringsnummer eller specs på den nye bil og fordi den nye bil giver mig mulighed for at gøre det, der er det allervigtigste for mig: Fungere. Gøre noget med min familie. Have en frihed. Og så fordi jeg elsker at køre bil.
På intet tidspunkt er min sygdom blevet nævnt. Den eksisterer kun i min bevidsthed, når jeg ikke fortrænger den.

Nu er der også kun 19 strålinger tilbage til jeg må køre bil, når jeg vil.  Efter hver stråling har jeg bilkarantæne i 2 timer med hvile, fordi der kan komme hævelser og vædskeansamlinger i hjernen.

Jeg er i kemopause for tiden, fordi mine blodtal faldt under linien (= dårligt immunforsvar), så jeg har også rimeligt meget overskud. Summa summarum: Når jeg først sætter mig i bilen og skruer op for radioen er der ingen der vil ane, at jeg har en livstruende sygdom.
De vil bare se en højtskrålende kone med hue og kaffe. Mig.

8 kommentarer:

  1. Godt at læse de sidste indlæg - de stråler af et overskud! Det gjorde mig glad i dag...

    SvarSlet
  2. Jubiii! Jeg gir kaffe når vi skal cruise! For jeg SKAL da ha en tur i den øse :)

    SvarSlet
  3. hey Kirsten, så har jeg gjort en forskel idag :)

    @K: Klart, du skal! Lover ikke at synge imens.

    SvarSlet
  4. Med stor fare for at blive meget konkret og praktisk (og muligvis, men ikke tilsigtet, virke ufølsom) og uden skelen til, at dette er min første kommentar på din blog :-) : Husk (hvis du ikke allerede har gjort det)at tjekke din sygeforsikring og dit firmas sygeforsikring af dig. Der er som regel en kontant sum for livstruende sygdom, men der er ikke nødvendigvis nogen, som gør dig opmærksom på det.

    Håber ikke du tager min meget praktiske tilgang til din situation ilde op. Ønsker alt det bedste for dig og din familie.

    mvh Lone

    SvarSlet
  5. Hej Lone,
    Undskyld, det har taget så lang tid at svare din meget relevante kommentar.
    Jeg har fået forsikring udbetalt fra min pensionsordning. Fuldstændigt uden problemer. Har desværre ikke tegnet forsikring for kritisk sygdom i Danmark (for man regner jo ikke med at lynet slår ned). Har ingen dækning via ulykkesforsikring i privatforsikring, så... tænker du, at man kan være dækket andre steder?

    @ Karoline: Kører til Hjørring og får dig til at høre om hornet siger en rigtig lyd :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Yay! Så serverer jeg glad din yndlingsbenzin :)

      Slet
  6. I mit tidligere job var jeg - helt uvidene - omfattet af en kollektiv forsikring, som gav 100.000 kroner ved kritisk sygdom. Det fandt jeg ud af, nærmest ved et tilfælde, da en nær kollega desværre fik konstateret cancer. Jeg tror ikke nødvendigvis, det er almen viden i en organisation, hvis en sådan forsikring eksisterer. Du kan evt kontakte din personaleafdeling i firmaet, hvis I har sådan en. Ellers din tillidsmand.

    mvh Lone

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...