tirsdag den 5. februar 2013

They see me rollin'

I lang tid har vi kørt rundt i min lille Swift, når vi skulle nogen steder hen. Jeg vil vædde på, at Mikkel kan bestå den udvidede prøve i bagagetetris, for det er flere gange lykkedes at pakke 1 langbenet far, mor, dreng i autostol, hund, barnevogn, pusletaske og store tasker med tøj.
I lille bil.
Det har ikke været kønt, men det kan lade sig gøre at trække vejret gennem en termokop, hvis alternativet er at køre hele vejen til Skjern uden kaffe.

Hvis det ikke var fordi vi bytter med min lille vidunderbil, som jeg efterhånden kender så godt at jeg kan styre den gennem bytrafik med hofterne og små vip med højre hånds fingre på gearstangen, så kunne vi formentlig parkere benævnte Swift i bagagerummet på vores nye bil.
Stationcar de la tjekkisk creme. Vi skal simpelthen køre Skoda. 4 meter og 80 Skoda.

Og prøv lige at spørge om jeg glæder mig til automatgear og 2.0 TDI og fede fælge. Og pråliøhør på mig når jeg siger at det var en kongehandel.
SE om du kan få mine arme ned. Jeg skal købe nogle flere biler, så er det sagt:
Når man kan mærke på sælgeren, at han er en modelbil til 75 kroner fra at være tvunget til at vælge mellem at kaste os på gaden for ikke at give bilen væk eller at tilbyde mig et job fordi det er federe at have mig på den anden side af bilhandlerbordet, så ved man, at man står lige midt i god købsoplevelse.

Kæmpe købevinger bagud.  Milevidt fra venteværelset, hvor damer med ekspressiv afasi og dårlig mobilitet sidder og får behandling for det samme som mig.
Jeg kan køre bil og det er vigtigt.
Freedom on wheels.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...