lørdag den 2. april 2011

Nu ved han da, at jeg kan sige fra

Jeg skulle bestemt have læst medicin istedet for litteratur. Hvem skulle have troet, at lige præcis det studie trumfer alle andre og automattildeler retten til enetaler og fastlaste antagelser.

Nåmen, jeg kom til at sige fra og bede lægen klare de lægelige regler og papirarbejdet selv og fokusere på mig, mens jeg var der, for det var det eneste, jeg personligt agtede at holde fokus på.

Så her sidder jeg og skiftevis fniser småstolt og overrasket over mig selv og tænker på, om jeg var for strid.
Jeg sagde det altså temmeligt pænt. Og jeg fik det jeg ville.
Men... hææh....

1 kommentar:

  1. Godt gået! Du skal ikke finde dig i en skid! Jeg elsker når man får sagt fra,overfor noget der ikke er i orden, det giver bare mmm-følelse i hele kroppen :)

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...