tirsdag den 26. april 2011

Facer-repellant

Vi skal være gode ved naturen, vi skal redde verden, vi skal købe fairtrade, vi skal sende alle vores penge til Nigeria for ellers får vi sars og dårlig karma og DET kan vi ihvertfald ikke være bekendt.

Men seriøst, ikke? Min AuraKarmaZen bliver vred, når der står en lømmel i langt fedtet hår og dyre snickers og ser forudrettet ud, mens han affekteret råber op om Den Eneste Rigtige Sandhed og vil overbevise mig, der er dobbelt så gammel og overhovedet ikke så naiv som ham, mens han ryger en smøg og har parkeret øjenbrynene overtalenden oppe i den alt for glatte pande.

Det. gider. jeg. ikke.
Facere skal skride væk fra min vej. Blev der sagt.
Facere kan med deres blotte tilstedeværelse få mig til at sige stædigt nej til uanset hvilken god sag, de vil prakke mig på, og give mig lyst til at knibe dem lidt i kinderne og spørge om ikke de skulle gå hjem og få sig en marmelademad og et glas mælk. Og passe deres skole. 

Jeg har prøvet mange strategier for at få dem verfet af men det lykkedes den anden dag. Greenpeace er kendt for at der skal mere end en højtryksslange til at få dem til at give op, men ... det er så mig, der virker bedre end at blive spulet med iskoldt, fiskestinkende vand.

Fedtet teenager kommer selvretfærdigt smilende mig i møde i solskinnet. Jeg har ikke travlt. (Jeg kan ikke engang se ud som om jeg har travlt med den her gangart). Clipboardet er skudklart, approach-bemærkningen taler til mit bedre jeg som virkelig, virkelig skylder at dele ud af min umådelige overflod og redde verden.

Hvorefter min mund siger: Det kan godt være, at jeg ligner en hval, men det der? Det har absolut ingen interesse. Selv for mig.

Idag stod der en hel flok af Greenpeace-youngsters med blottede clipboards. Ikke en af dem henvendte sig til mig.

Muarharharharhaaaaaaaah.  Min vej, sagde jeg jo.

3 kommentarer:

  1. I salute you!!!!

    10.000 point og en hel chokoladelagkage for det endelige tip til aflivelse af facere!

    SvarSlet
  2. fed afværge-kommentar :-)

    SvarSlet
  3. Haha! Nice. Sidste gang jeg mødte en af dem, talte jeg ind i en imaginær mobiltelefon og sagde til ham jeg var super busy. Han tænkte nok bare at jeg enten var meget arrogant eller sindssyg.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...