fredag den 15. april 2011

Dead pants walking

Ahem, Lenøøø? Jeg tror, du skal kigge dig selv i spejlet. Altså bagfra, sagde Manden forsigtigt. 

Ja, så er jeg kommet så langt. Jeg har taget på og nu kan jeg ikke længere passe mine bukser fra før jeg kom i omstændigheder. Der var en lang sprække med kig til bart og hvid g-streng.
Flot. 
Sådan er det når man spiser for meget chokolade producenterne ikke laver tøj i ordentlig kvalitet.

Jeg var mest rystet over, at jeg ikke havde mærket det trække koldt der hen over den højre balle, hvor stoffet havde givet fortabt.

Idag stod jeg så i skammens kø til kassen med bredere røv og bukser i en størrelse større end normalt med bomuldslag til at trække op over maven.
Håret sad umuligt. Jeg lignede noget, der godt kunne trænge til en god ansigtsbehandling med riiiigeligt botox og restylane og så en tur i noget sol. Jeg trængte til kaffe.

Bag disken stod der den smukkeste, fine, mørkhårede ekspedient med fast, klar hud og stram mås. (ja, jeg kigger. Sue me)

Får du kørt noget spinning? spurgte smuksakken. Og det gik op for mig, at jeg ikke havde set hende på tv, men i min egen spinningsal, hvor hun har været fast deltager på mine spinninghold  mandag efter mandag.  Ja, fortsætter hun, for jeg har jo set, at der er en anden der har kørt timen mange gange og.... det er jeg rigtigt ked af, når jeg nu helst ville køre med dig. Kommer du aldrig tilbage igen? Jeg mener.... Du kommer vel tilbage, når du er færdig med ...

Hun så helt ærligt ud som om hun ikke så min grå hud og størrelsen på bukserne. Hun så ud som om hun talte til den Lene, som har overskud og begejstring og røde kinder.

Jeg var bundsmigret.
For helvede, hvor var det lige det, jeg trængte til. Bekræftelse. Ligemandsagtig tiltale fra en pige med stram røv som er 15 år yngre.
Goddammit, Alexis. We need those pipelines.

Jeg gik sejrsgangen ud af butikken.
Og blev mindet om mine ekstra kilo, historien med de sprækkede bukser og ømheden over hoftekammen lige udenfor butiksdøren, da størrelses-tagget på nye bukser grinede op mod mig fra posens dyb og jeg pludselig kunne mærke, at min lange trøje sad fast i bukselinningen bagpå.

Og blottede en sprække lige vest for højre lomme. Med kig til bart.

1 kommentar:

  1. Tillykke, hvor fedt at få sådan en svada fra en jublende pige! Yearh!
    Og så længe din sprække ikke er så stor, at der kan stå en cykel med vinterdæk, så er det da fint! :)

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...