onsdag den 22. september 2010

På tur med legomanden

En af grundene til at jeg kan lide at køre i tog er, at der er andre mennesker at kigge på og der er masser af tid at gøre det i.

Mange mennesker afslører deres sjovheder lige med det samme, andre har brug for at sidde helt ubemærket indtil Odense for så at gå amok i højlydte telefonsamtaler med muse-pusse-stemme med kæresten og chipsposer, som de fortærer, som om de var helt alene hjemme. Inklusiv det fine træk med at tørre fingrene af i bukserne.

Denne gang var så afgjort en bonusgang, for manden, der slog sig ned overfor mig, fik det til at klø i mine fingre for at tegne ham.
Hans hovede var kuglerundt. Bowlingkugle-rundt. Der var maskinklip over hele fladen og jeg blev nødt til at inhalere en hel rulle Mentos på en gang for ikke at komme til at fnise ved tanken om, hvordan han studsede den knold. Trimmer, tjek. Og så bare rundt om jorden. Rundt. Hår og skæg lige langt, øjenbryn matcher. Tjek.

Der var lige en halv liter cola, en karrygul fleecejakke med fyldte lommer, der gjorde hans krop firkantet og så et lille Vmax-blad til at fuldende billedet.

Mine særheder? De afslører sig lige med det samme. Det er mig, der altid kæmper med alt muligt udstyr, headphones, bøger og hækletøj i kampen for at finde den lader til iPhone, som jeg alligevel altid har glemt, nede på bunden af min dametaske af mærket The great Abyss. Næste kapitel er en tro kopi af den første, nu har jeg bare kæmpet mig varm og leder nu istedet efter kablet mellem iPhone og computer, som så må agere strømkilde. Nå ja... og så mentos ud over det hele.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...