mandag den 7. januar 2013

Send gode historier

Jeg må ikke længere søge viden om kræft, hjernetumorer eller bare søge efter de gode tips og ideer, som andre kræftpatienter har haft gavn af for at komme godt igennem deres sygdom.

Fra nu af har jeg skyklapper på og jeg vil sådan ønske, at dem omkring mig gør det samme, for ellers er det alt for let at lægge mig i graven før tid, holde stift øje med, hvornår jeg begynde at ryste på hænderne eller kaste op af kemo og begynde at holde tårevædede folketaler om, hvordan alle skal passe godt på min lille skat, når jeg ikke er her mere, selv når jeg går her og trækker vejret, holder om samme lille skat og lever. 

Selvom jeg græder af skræk, så er jeg lige her.

Lægen sagde, at vi ikke kunne bruge prognoser til noget, for alle tilfælde er individuelle. Det er heller ikke sikkert, at jeg får de samme bivirkninger som andre med samme diagnose som mig.
Jeg har i den grad brug for at se på min situation her og nu, tage behandlingen dag for dag og kun lytte til de folk, der har kendskab til lige præcis min situation.

Med mindre det er de gode historier om folk, der lever med kræft og efter kræft.
http://cancervideo.dk?poditemid=19299

Jeg begynder at reagere nu. Mest med at være bange, men jeg bliver også vred så jeg spytter, når jeg fornemmer, at der dukker en begravelsesbuket op i baghovedet på folk, der lige som jeg har læst lidt for meget på nettet og som i virkeligheden reagerer på generaliseringer istedet for på mig.
Derfor kan jeg heller ikke være med på cancerforum, hvor jeg igår hentede en ordentlig mavepumper.

Min skærm har ikke godt af flere tårer eller mere spyt, så kom lige med gode historier, fiduser til at blive fuld af pep og hjælp mig til at holde modet oppe.



21 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Kære Aksel Emils mor... (jeg har ikke fulgt dig så længe på bloggen og ved ikke hvad du hedder - kunne ikke finde det nogle steder). Og jeg har ikke/har ikke selv haft kræft. Men du skal alligevel have et par ord og en lille (positiv) historie med herfra. Jeg begyndte sidste år at træne i et fitness center her i København. Og der mødte jeg en flok kvinder som også trænede. Disse kvinder havde/havde haft kræft. Og de var alle sammen de mest fantastiske, livsglade mennesker jeg længe have mødt.

    Hvor vil jeg hen med det?

    Ville bare sige, at der er nogle som kommer rigtigt godt igennem det og er de sejeste kvinder længe set. Og uden at kende dig andet et "på ordet" så er jeg sikker på at du også er ret sej!

    Må den gode vind være med dig på din vej ;-)

    SvarSlet
  3. Ååååh, tak! For satan da... tak tak tak. Det er lige præcis den slags der får mig til at tude på den gode måde.

    Jeg hedder Lene og jeg tror jeg elsker dig.

    SvarSlet
  4. Jeg tror ikke der er eb forkert eller rigtig måde at have kræft på.
    Folk reagerer så voldsomt fordi de kan se sig selv i situationen og angsten.
    De glemmer at se DIG.

    Jeg ved det ikke er brystkræft, men måske kunne du få god energi af Tabuknuserne? http://www.brystkraeft.dk/default.asp?P=Tabuknuseren_to_so'estres_fortaelling_om_brystkraeft.84.739.739.0.i

    Som de siger: du behøver ikke være på vej i graven bare fordi du er skaldet!!

    Jeg er ikke læge, men jeg kender en del som har fået kræft - ikke kun brystkræft - og de er her endnu!
    Det vigtigste er at du lytter til dig selv - folk vil generelt skynde sig at sige en masse ævl som: nu skal du spise den slags vitaminer, eller nu må du ikke drikke mælk, du skal tænke positivt og du må kun gå med økologiske underbukser.
    Det kan du ikke bruge til noget.

    Du skal lytte til hvad DU får det godt med.
    Du skal bare huske at spørge dine læger og specialister om ALT.
    Skriv ned efterhånden som der dukker ting op så du ikke glemmer det.

    Og så har vi to jo en aftale ;-)

    SvarSlet
  5. Det har vi :) Tak for link og eksempler til efterlevelse. Du rammer hovedet på sømmet, når du siger, at folk glemmer at se mig. Det er nok i virkeligheden det, jeg bliver ked af. Hvordan skal det så gå, hvis jeg bliver rigtigt syg - er den rigtige Lene så helt glemt?
    Godt set....

    SvarSlet
  6. I Antons vuggestue starter madmor, der blev sygemeldt med kræft i tungen i oktober, igen d. 01.02. Hun er rask.

    Vores gamle chef er chef et nyt sted. Han har taget to ture i ringen med bæstet og vundet begge gange.

    Charlotte Bircow er rask. Fuldstændig.

    Jeg kommer i tanke om gode historier og eksempler hver eneste dag, og jeg lover at sende dem til dig løbende.

    Og det som er rigtig fint ved det er, at du om et år er en af de gode historier, vi kan fortælle andre, der er bange.

    Kys AE lige oveni hans lille, ikke-så-skaldede hoved fra mig, og giv lyd, når overskuddet rækker til kaffe.

    SvarSlet
  7. Min bedste venindes mand fik kræft i august. I dag er han raskmeldt - ja en hård omgang, men vi kæmpede alle med ham og i dag er han rask. Helt rask. Du bliver det samme, blev der sagt.

    SvarSlet
  8. @Linda: Tak. Samler på dem, der har gået runder med bæstet - og hvis der er små ting, som har fået dem til at klare turen lidt bedre, (cola fx?), så vil jeg også gerne høre om det. Jeg tør bare ikke lede efter dem selv ude på nettet, for jeg støder altid ind i en prognose, som tager min ilt.
    Jeg har overskud til kaffe, smider dig lige en sms :)

    @Prophecy: Jeg kan bedre klare en barsk omgang, hvis jeg ved at der er håb og lys forude. Nu kan jeg også læse din fine blog og det er lige præcis røget på listen over positive ting for idag.

    SvarSlet
  9. Jeg tillader mig lige at linke til et indlæg på min blog. Min bror er blevet rask efter to års kamp :)
    http://onkelanne.blogspot.dk/2010/06/som-en-lvinde-i-bur.html?m=1

    SvarSlet
  10. Jeg synes altid, jeg lige skal fortælle noget om min mor - men nu fortæller jeg lige lidt mere: Hun fik for tre år siden som 59 årig konstateret knoglemarvskræft. Hun kom i behandling næsten med det samme, blev indlagt til kæmpe kemokur, de tog celler ud, dyrkede dem, sprøjtede nye ind. Det var ca 3 måneder (tror jeg) hvor hun var meget syg, og slet ikke en kvinde jeg kunne kende. Men ligepludselig gik det fremad, håret forsvandt men hun fik det bedre. Så fik hun det endnu bedre, og håret kom tilbage.
    Igår klippede jeg selv samme hår, og hun brokkede sig over, hvordan det er blevet helt mærkeligt efter hun var syg, men altså hun er her stadigvæk. Hun var igang med at arbejde igen efter et års sygdom, både som fysioterapeut og som underviser på fitness dk. Nu glemmer vi tit, at hun overhovedet var syg.
    Hun er så edderbankesej - og jeg tror du er præcis ligesom hende!

    SvarSlet
  11. Kære Lene, vrede er godt, vrede er konstruktivt. Så giv tilværelsen samt alle de der trænger, et ordentligt fur!!
    Og så skal du gå ind på denne her blog, http://hellesblog.com/ for magen til person og eksempel på gode endelser, skal du lede længe efter. Hun hader medlidenheden og katgoriseringen som "cancer patient" - skriv til hende, hun er fantastisk.
    Hun løber og klatrer i bjerge og lever, brug hende - hun kan tage det!

    SvarSlet
  12. @Onkel Anne: Tak for kommentar og link :)

    Karoline: Jeg kan kun håbe, at jeg er så sej som din mor og så håber jeg, at jeg ikke er helt meldt ud af livet (med Aksel) i mere end de timer, han er i vuggeren. Naivt? tjah... vi får se.

    Kirsten: Tak. Jeg har læst en masse af Helles indlæg nu og også skrevet til hende, selvom jeg ikke har nogen anelse om, hvad der venter mig. Hun virker som en kvinde af rette støbning :) Der er samtale med onkologerne imorgen...

    SvarSlet
  13. Ja, det ved jeg selvfølgelig intet om... Men, min mor er jo meget ældre end dig, og det var vist en helt ekstrem kur de gav hende.. Så jeg håber og tror, du ikke er alt for langt væk imens behandlingen står på!

    Pøjpøj med onkologerne imorgen.

    SvarSlet
  14. Jeg kender 2 der har haft det samme som dig - og de er begge fuldstændig raske. Og det bliver du også :-)

    SvarSlet
  15. Kæft jeg har også mange gode positive historier søde Lene.
    Og din bliver den næste og den bedste af dem allesammen. Du vinder - og du er allerede langt foran er du!!
    Knus og alverdens energi til seje dig!!

    SvarSlet
  16. Jeg er ikke sikker på andet, end at det er en rigtig god måde at komme igennem det på, at tage skyklapperne på og ikke lade de negative historier få krammet på en... Din føromtalte chef, og en af mine bedste og ældste venner, som gudskelov er rask nu, frabad sig prognoser og søgte ikke selv information som hverken kunne gøre fra eller til... Jeg vil høre ham, om han rent praktisk gjorde noget for at mildne de bivirkninger han evt måtte have haft ved kemo.... Jeg sender dig alverdens varme og gode tanker - og har udvidet min skytsengels aftenrunde til at inkludere dig og dine :)

    SvarSlet
  17. @Gitte: Det er planen og hvis du siger det, er det sådan det bliver. Ingen tør bøvse om kap med dig :)

    @K: Afdelingslægen tror også på mig. Hun fremhævede den gode operation og lagde en plan med en hård behandling. Men hun tror på det - uden at give løfter.

    @lille t: Man kan blive så pivbange og tro at alt gælder for en selv. Det nytter ikke noget. Selv lægerne idag nikkede lettede, da jeg sagde at de var eneste informationskilde fra nu af. De må også være trætte af at stå på mål for alle muliges skrækhistorier.

    Som vi er begyndt at sige i vores lille cykelfamilie: Der er et godt felt og et dedikeret sprinter-tog, jeg kan lægge mig på hjul af. I er alle sammen en del af det. Det bliver en hård tur, men vi kommer kommer over målstregen med armene over hovedet.

    SvarSlet
  18. Lene. Din sidste kommentar gav mig tårer i øjnene. Sikke et fint billede at sætte på. Tar gerne med på den cykeltur. Der bliver mange hævede arme på vej over mål!

    SvarSlet
  19. Kæreste Lene
    En god operation er det bedste udgangspunkt. Hvor er det godt. I'm right behind you. Med alt hvad jeg kan hoste op med af tips og erfaringer.
    Det er et fint billede, du har skabt. Den slags billeder er så vigtige.

    SvarSlet
  20. Hej Helle. Tak for din kommentar - og for din mail. Jeg er glad for at jeg skrev til dig, selvom mit eget billede ikke er helt klart endnu. Du ved... jeg kan godt bruge hovedet og lave overblik, men ned under følelsesvandet, der padler jeg løs. Skriver snarest igen.

    SvarSlet
  21. Hej Lene. Selvfølgelig gør du det. Det tager lang tid, før du kan have et klart billede af det hele.
    Skriv bare, når du engang har lyst og overskud. KH Helle

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...