lørdag den 5. januar 2013

Send garantier og nattesøvn

Normalt er jeg tålmodig, rolig og nogenlunde blikstille på overfladen. Ihvertfald har jeg rigtigt meget overbærenhed med eksamenskandidater, men da jeg stod sammen med Mikkel i venteområdet og ventede på at kirurgen skulle fortælle mig, hvad det var for en knude, han havde fjernet, var der eksamen 3 meter væk fra mig.  Den unge medicinstuderende fik et 12-tal (og tillykke til hende), mens jeg tudede af skræk og angst over min dom og hvislede  af både eksaminant og hendes familie og Mikkel og hjerneskadet medpatient at de skulle lade mig være helt i fred, for jeg kunne ikke rumme noget som helst ud over panikken. Knapt nok at trække vejret.

Det var mit liv, der var til eksamen lige der.

Den var ret meget større, end jeg havde troet, den tumor. En læge havde sjusset sig til, at den måske var på størrelse med en marcipansnebold, men da kirurgen viste mig billeder fra både scanning og kontrolscanning, var det mere en rigtig snebolds størrelse, jeg så på.
Han målte op på skærmen. 4 cm den ene vej. 5 cm den anden vej. Og sagde at den var ca lige så dyb. Billedet af min hjerne så helt forkert ud... centralfuren var skubbet bagud af kæmpeknude og mega-ødem og midterlinien var også rykket noget til venstre.

Satme vildt at se.
Og der begyndte det at gå op for mig, hvor utroligt heldigt det er, at jeg er sluppet uden funktionstab, dvs at jeg har fuld førlighed, ingen lammelser, overblik og personlighed intakt.
Og at det er alvorligt nok, det her.

Der er flere detaljer, men patologerne er ikke helt færdige med at votere, så dem venter jeg med, til de er helt færdige med at snakke om om det er typen værre eller typen værst. Det ved jeg nok på onsdag, hvor jeg skal til samtale på onkologisk.

Men det er en primær tumor.  Det hører til på positivsiden at det ikke er en metastase, fordi jeg bare fungerer bedst med at have det radikalt opereret væk nu.
Kirurgen var tilfreds med sit arbejde. Det var gået godt.  Det  står i den grad højt på positiv-listen.
Så skal jeg bare klare efterbehandlingen lige så godt som jeg klarede operationen.
Og meget bedre, end jeg klarer uvished. 



5 kommentarer:

  1. Holder vejret og voldhepper fortsat (og beder).

    SvarSlet
  2. pyyyyyyh krydser alt jeg kan

    SvarSlet
  3. Tak, begge to. Medvind af al slags er velkommen :)

    SvarSlet
  4. Vildt ja - og voldsomt nok, uanset!
    Tanker og gode ønsker herfra!!

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...