Veludviklet?

Tror, det var min mor, der udtalte, at hun aldrig har set fidusen i det der med 1-1-samtaler på jobbet. Hun sagde det, lige efter jeg havde tilstået, at jeg ... ikke finder det naturligt at tage mod ledelse, for nu at sige det pænt. Et sted derude sidder der en læser og råber, at jeg fandeme ikke kunne tage mod en ordre uden at få hønserøv i ansigtet, selvom det var en ordre om at gøre det, jeg selv gerne ville. Læseren har ret.

Min mor kan tillade sig at sige det nu, hvor hun ikke længere har andre chefer end sig selv og Vorherre og hun supplerede med de gyldne ord:
Alt det der med kompetence-udvikling, ikke? Jeg sad bare og ventede på at mødet var forbi, så jeg kunne komme til at passe mit arbejde igen.

Jeg har vist været ambitiøs en gang. Har ihvertfald fået kurser og ledelsesansvar, der kan bevise det. Den slags tager man ikke imod uden at have en slags målrettethed og mest af alt en vilje til at ofre noget af sig selv på arbejdslivets alter. 

Imorgen skal jeg have min første kompetenceudviklingssamtale siden jeg gik på barsel.
På den ene side glæder jeg mig til at der kommer lidt retning på mit arbejde igen og på den anden side, så har jeg det rigtigt mærkeligt med at mine ambitioner er blevet hjemme. Jeg har gloet på feltet med 'udviklingsmål' i 20 minutter nu og jeg er blank. Tom for ideer.

Måske skriver jeg i dokument, at jeg bare gerne vil passe mit arbejde.