fredag den 23. september 2011

Slut med anonyme indlæg

Jeg lukker af for muligheden for at kommentere anonymt.

Den mulighed har jeg ellers forsvaret og bevaret, fordi jeg ved, at der er mennesker derude, der ikke har en profil at kommentere med og jeg er rigtigt, rigtigt glad for at der er nogen, der gør sig den ulejlighed at skrive en kommentar til det jeg skriver.

Muligheden er også blevet stående fordi jeg også gerne vil høre de reaktioner, som man måske ikke har den største trang til at sætte sit navn under. Eller over.
Jeg har en gang imellem berørt nogle emner, der ligger lidt uden for bekvemmelighedszonen og det politisk korrekte og i de forbindelser har jeg set, at det har været lettere for folk at give deres besyv med, når de har kunnet skjule sig lidt under anonymitetens usynlighedskappe.
Jeg mener det, når jeg siger, at jeg har været glad for alle kommentarer - ikke bare for dem, der har erklæret deres enighed, men mindst lige så meget for dem, der har kastet nyt lys over sagen ved at være uenige.

Jeg har også taget nogle slag på anonymitetskontoen. Det gør jeg gerne, så længe det er emnet, der er i fokus og ikke mig som person.

Nogle af jer, der læser med, kender mig fra det liv, der hersker udenfor bloggen. I har noget at have jeres personlige kommentarer i...  Andre gør ikke og kan kun danne sig en forestilling om, hvem jeg er udfra det jeg skriver: Jeg ved godt, at jeg skriver mange sarkastiske brokindlæg herinde, men det gør mig ikke til en glædesforladt brokrøv som person. (Jeg havde nu håbet, at min selvironi lyste liiidt klarere igennem)

Men altså. Jeg er kun et menneske og jeg bliver såret og ked af det, når der er anonyme internettrolde som synes, at jeg er forkert og vil provokere mig til at give en åben reaktion på det.
 
Større fan af realityshow-metoderne er jeg ikke. Jeg er ikke belagt med psykisk teflon.
Jeg ved godt - et par dage efter - at det er kommentatoren, der er forkert på den, men jeg bliver sendt til tælling af nedrigheden hver gang.  Ved at indrømme det kan det godt være, at jeg giver den anonyme kommentator lige præcis det, vedkommende ville have: En reaktion.
Istedet for at risikere at iklæde mig offerkappen og martyrkasketten når den næste 'du skriver forkert'-kommentar dumper ind, vil jeg bare gerne sikre mig, at jeg ihvertfald ikke selv beder om den slags ved at give muligheden for det.

(Jeg har overvejet at slette de kommentarer, men så får jeg stadig slaget ved at læse dem - selvom jeg fratager dem glæden ved at se de sure rønnebær blive luftet. Små mennesker, der har det som formål...
Jeg mener... Hvis man bare gerne ville give mig et godt råd eller gøre mig opmærksom på, at jeg er en sur stodder uden at få opmærksomheden og en åben reaktion, så havde man nok skrevet til mig personligt på mailen)

De få af jer, der har benyttet 'kommenter anonymt'-funktionen må fra nu af oprette en google-konto. Jeg ved godt, at jeg ikke slipper for 'du er dum'-kommentarer, for falske profiler er lette at lave, men så beder jeg ikke selv om det.

9 kommentarer:

  1. Din blog, du regerer! Læser den, fordi du har kant.

    SvarSlet
  2. Det hører til de absolutte sjældenheder at jeg kommenterer herinde på Mørkesiden. Primært fordi jeg er inhabil i form af et ægteskab med bloggens indehaver. Men lige nu er jeg bare så træt af anonyme, mentalt mindrebemidlede, ensomme tabere der har behov for at udgyde deres frustrationer over forfatteren. Jeg kan personligt stå inde for at skribenten har en usandsynligt intelligent og sprudlende humor samt et helt normalt lyst forhold til livet, kombineret med en skarp tunge der ikke viger tilbage for at spidde samfundet og sig selv - og er du som anonym det mindst i tvivl om hvilken elegant humor der ligger bag denne blog...så udstiller du mere dig selv med dine ubrugelige kommentarer end du nogensinde vil opdage...

    Pyh....

    SvarSlet
  3. Jeg læse kommentaren, der nok fik bægeret til at flyde over, i går morges. Og jeg fik helt ondt i maven. Og ønskede at jeg kunne fjerne den, så du ikke skulle se noget så unødvendigt! JEG synes, du er sjov og forstår udemærket ironien. Og jeg synes faktisk også din glæde over baby, mand og liv skinner i gennem dine "sure" indlæg. Tak for en god blog!

    SvarSlet
  4. Trolls, hvad skal vi med dem?

    Synes det virker som det rigtige for dig her.

    SvarSlet
  5. Tak! Så er jeg også fri for at ligge her og hidse mig op over anonyme idioter - det er så usundt for mit velbefindende...
    :)

    SvarSlet
  6. Forstår godt at du ikke gider de anonyme ubehagelige kommentarer. Forstår faktisk overhovedet at folk vil skrive de ting de gør, har de ikke andet at lave? Hvis de ikke kan lide lugten i bageriet kan de jo for hulen lade være med at læse med. Fatter det altså ikke.....

    SvarSlet
  7. Anonyme kommentatorer er pisse irriterende. Men til gengæld er din mand fantastisk. Tænk jeg synes, det er helt romantisk som han lige føler trang til at råbe lidt op. Så ser de små lave IQ-er, der ikke fatter din skarpe tone og gerne udstiller det, pludselig endnu mere fjollede ud.
    Heja Mikkel!

    SvarSlet
  8. Ville gerne skrive noget smart, men jeg er bare tosset glad over støtten.
    Tak.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...