torsdag den 15. september 2011

Hvis du stikker fingeren derind, kommer den måske ud med lort på

Jeg læste Julia Lahmes bog 'Hvor lagde jeg babyen?' mens jeg var gravid og syntes at hun var befriende ærlig, da hun skrev, at hun ikke tjekkede lille Elias' ble ved at snuse til ham eller ved at løfte ud i bleen fra lændesiden og kigge ned, men ved at stikke en finger ind i bleen og lade den afgøre om der var fyld i.

Cool nok, tænkte jeg dengang. Vi har vel alle sammen noget vi gør, som ikke er hverken smart eller gennemtænkt, men nu... Nu har jeg mødt en, der faktisk også gør det der med fingeren.

Hun gjorde det bare, mens der var 4 tilskuere på og i en sofa et sted, hun var gæst.

Julia Lahme lod det stå hen i det uvisse, hvad man gør af fingeren, når der er gevinst og hende den anden så også ud til at lede efter løsningen, som hun sad der og strittede med en finger midt i tandsmør og kaffekopper.


6 kommentarer:

  1. Det var dog den mest hjernedøde måde at tjekke en ble på! Så beder man sgu selv om det.

    SvarSlet
  2. Så kan det sgu være svært at finde en grimasse der kan passe når man skal trykke hænder og sige farvel. Bliver vel mest til noget "hej hej, jeg er smuttet"!!

    SvarSlet
  3. Så er det man siger 'Tak for lort'

    Kh
    Lene K

    SvarSlet
  4. Jeg har mest lyst til at tro, at det bare er en vandrehistorie. Urban-myth. Men det ved jeg godt, at det ikke er... og helt ærligt, det er bare ikke særlig lækkert. Slet ikke for hende, der har sofaen.

    SvarSlet
  5. Det er desværre ganske vist. Sofaen er nemlig min.

    SvarSlet
  6. Åh nej din stakkel. Måske kan den renses...

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...