mandag den 12. september 2011

Hvem var det lige jeg var, sagde du?

Alt hvad jeg oplever for tiden er tæt på.
De mennesker, jeg møder og har med at gøre er ... tæt på.

Jeg er ikke på arbejde, jeg kører ikke så meget i trafikken, jeg møder ikke sjove kunder eller andre perifere mennesker, så det er ret begrænset, hvad jeg synes, jeg har at skrive om.

Jeg har for vane at omskrive personerne, så ingen skal føle sig udstillet, men beretninger om mødregruppen ville alligevel være for udleverende indtil jeg begynder at opleve noget sammen med dem. Desuden vil det indtil da også bare handle om baby og mere baby.
Selvfølgelig er der masser af overvejelser i forhold til mand og familie, men det samme gælder der: De er for tæt på. Dem kan jeg ikke skrive om.

Ud over følelsen af utiltrækkelighed, babyboble og dårlige serier synes jeg ikke jeg oplever meget. Til gengæld sidder jeg meget ofte med en følelse af at være udenfor og opleve noget nær ingenting, mens jeg sørger for vigtige væsener omkring mig.

Så... Jeg skal nok få skrevet om noget at det, jeg trods alt oplever. Bare i lige ved, at jeg sidder og leder lidt efter hvem det er jeg er, når jeg ikke føler mig lidt Lene Alene i det.

1 kommentar:

  1. Åh, jeg kender godt følelsen. Og jeg har ikke engang en baby,men bare en forbandet diskusprolaps som holder mig hjemme fra arbejdet.

    Er bange for at det bliver bloggens endeligt, at jeg ikke oplever noget og derfor blogger mere og mere sjældent...

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...