tirsdag den 3. maj 2011

Spildegris

Jeg spilder.
Jeg er et omvandrende menukort, altså et bagudrettet menukort, for mit tøj fortæller klart og tydeligt, hvad jeg har indtaget siden jeg fik tøj på.

Rigtigt svært at skjule, hvis jeg har festet med is og chokolade, når pletterne lægger sig som forbryderfotos side om side på den storskærm, der plejede at være min mave.

Idag har det være spildegrisdag extraordinaire. Min skjorte fremviser nu ikke kun blomme, banan, morgenmad, kaffe og vand som den plejer.

Jeg skulle tø noget op i microovnen og valgte fornuftigt nok at tage de to stykker kød direkte fra ovnen og lade den brandvarme tallerken stå.
Mine graviditetspølser fumler nok i forvejen og hvis de også skulle have brandsår, så kunne jeg lige så godt bede nogen om at servere al mad for mig i form af oppakkede chokoladebarer og spande med vand.

Hvorefter jeg selvfølgelig spilder kold kødsaft over skjorte, bukser, strømper, trøje OG gulv, da jeg huskede at tage tallerkenen ud. Så meget for at rydde op.

Nu overvejer jeg at indtage de næste 3 måneders måltider nøgen. Alternativt iført regnfrakke.

  

1 kommentar:

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...