torsdag den 26. maj 2011

.... for så DØR BABY!

Der er en grund til at jeg normalt ikke læser med i graviditetsfora på nettet. Det er de mest skræmmende historier man får smidt i hovedet der og ikke nødvendigvis solid information.

Idag har jeg googlet tandlæge+bedøvelse+gravid, for jeg skal til tandlæge og vil gerne være helt sikker på, at tandlægen har ret i at bedøvelse er ok, så længe det ikke er lattergas og så længe det ikke er den type bedøvelse, der indeholder samme stof som bliver brugt til at sætte fødsler igang.

Og så får jeg en skrækkelig historie klasket som en våd avis med modhager og syregift lige i fjæset. En eller anden mente at det var nødvendigt at fortælle om sin mor, der tilbage i 1972 fik en migrænepille af sin læge.
Som slog hendes 9 mdr gamle baby ihjel.

Ajmen, for fanden.
Så hold da kæft med den slags. Eller du får SARS, kighoste og skørbug.

1 kommentar:

  1. Kan ikke citere korrekt og måske har Blixen aldrig sagt det selv, men det blev sagt i filmen Out of Africa: Finch-Hatton gav hende et kompas med ordene, at han ikke havde brug for det - Vorherre havde lavet jorden rund for at man ikke skal kunne se, hvad der ligger foran en ...

    I øvrigt skal man jo så heller ikke se bagud - på alle de grumme ammestuehistorier. For det kan kun være historie. Morale: lev i nuet ;-)

    Ovenstående kan også bruges selv om man ikke tror på Vorherre. Jorden ER rund, det er videnskaben indforstået med.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...