Nu med blødere poter og klippede kløer

Jeg har lige skullet vænne mig til det: Ikke at skulle levere resultater hver dag.

På arbejdet har det været det eneste mål: Resultat, resultat, omsætning. Her i mit skåneliv har målet været at slippe for stresshormonerne og dermed lære, at målet er at lægge så lidt pres på mig selv som muligt. Det lyder let og er det sikkert også for mange, men det har virket fuldstændigt naturstridigt for mig den seneste måned.

Et hårdt liv, det er.

Idag har jeg fået en fodbehandling hos thaipigerne, hentet en fødselsdagsgave og fået en lur på terrassesofaen i noget, der mindede fælt om helt perfekt vejr. Og ikke så forfærdeligt meget mere.

Beviset på fremgang?

Ud over, at jeg ikke er flegnet fuldstændigt ud af rastløshed kom beviset, da jeg fik et opkald fra omstillingen på jobbet. Der var en kunde fra Polen på hendes omstillingsbord, som gerne ville købe noget af mig og jeg præsterede at fortælle hende, at hun måtte kontakte en af de andre OG derefter sove videre på førnævnte terassesofa uden at få så meget som et strejf af pligt-forsager-følelse.
Og det selvom jeg kan se den bygning, hvor mit arbejde bor fra terassen.

Istedet har jeg brugt lidt tid på at overveje om jeg som privatperson skal lade mig interviewe til et ugeblad. Jeg kan høre, hvad jeg selv tænker nu og er liiidt ligeglad med hvad andre forventer.

Fodbehandling og egne holdninger. Og man siger, at man kan blive for selvcentreret.