torsdag den 5. maj 2011

Klor-perspektivering

Det var meningen, at jeg ville skrive et indlæg om gamle mennesker, der opfører sig som ubehøvlede narrøve idag, fordi en ældre mand smadrede mine småkager ved kassebåndet og nægtede at sige undskyld på den trodsige måde.
Men... det gør jeg ikke alligevel. Udover det, jeg allerede har kastet op, altså.

Jeg svømmer om torsdagen. Sammen med damer, der har svømmet på netop det hold og sammen med hinanden de seneste 21 år.  Og så den ene dames datter, som er omkring de 30.

Den ene dame er dement. Jeg havde svært ved helt at greje hende de første par gange, jeg traf hende, men brikkerne faldt på plads, da en af de andre fortalte historien om, hvordan den flinke bankdame, langsomt var blevet mere og mere dement.

Det seneste halve år er det gået hastigt ned ad bakke med demensen og hun er nu så dement, at familien ikke længere tør lade hende færdes alene. Hun kan ikke fungere derhjemme og hendes små særheder og rutiner gør, at de heller ikke er glade for at færdes sammen med hende.

Hun kan finde på at rette på andre menneskers badetøj, idag tog hun fat i mit ben fordi hun gerne ville sige noget hun ikke kunne udtrykke alligevel og i forgårs, fortalte datteren, rettede hun på opsmøget på en fremmed mands bukser midt i Bilka.

Hendes ordforråd er væk, hun skiftevis sover og er helt overgearet og man kunne ønske, at hun selv levede i lykkelig uvidenhed om, hvordan det står til med hende.

Hun ved det godt, for hun har bedt lægen så mindeligt, om han ikke kunne tage livet af hende.

Næste weekend skal hun på plejehjem. Caritas. Velkommen til barmhjertigheden.

Det gør mig så inderligt trist at tænke på, at det gode liv med venner og værdighed kan sive ud mellem fingrene på os.

Den nærliggende lærdom er selvfølgelig, at man skal sætte pris på sin fornuft og sit liv.  Pleje, dyrke og påskønne sin intelligens og sine sociale evner uden at føle sig snobbet eller elitær, fordi det er dyrebare, flygtige egenskaber.

For mig er det også en kraftig påmindelse om, at der kan være gode grunde til andre menneskers mærkelige opførsel.

Ikke dermed sagt, at jeg bærer over med småkageknusende gamle mænd i grimme biler, der helt tydeligt ikke har andre brister end utroligt dårlig og selvvalgt opførsel.

Tværtimod.

6 kommentarer:

  1. Demens er så urimeligt uværdig en sygdom. Den er så snigeren og led som meget få lidelser er det.

    SvarSlet
  2. Står midt i det. Det kan ikke anbefales.

    Når det er sagt, kan det udarte sig på mange forskellige måder.

    SvarSlet
  3. Årh, for pokker, Leoparddreng. Det er jeg ked af at høre.

    Hende her har semantisk demens og uden at vide hvad det sådan helt nøjagtigt indebærer, så skræmmer det mig at se 'semantik' og 'demens' i sammenhæng.

    Kender man årsagen til demens? (Frøken, jeg ved at du ved noget :))

    SvarSlet
  4. Demens kan have mange årsager, det er mere en betegnelse for et symtom end en sygdom. Kan for eksempel skyldes Alzheimers sygdom - men der er mange muligheder; og for nogle kan det være svært at give en nøjagtig diagnose.

    SvarSlet
  5. Det handler primært om degenerering af hjerneceller, oftest pga iltmangel som følge af kredsløbssygdomme, svulster, cyster eller andre uhensigtsmæssige tilstande og/eller sygdomme i kroppen. Den viden man har, er relativ ny. Da jeg læste, kendte man ikke årsagen. Det er tricky business.

    SvarSlet
  6. Tak for perspektivet!

    Nogle gange trænger vi til et wakeup call!

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...