fredag den 3. januar 2014

Magtesløshed i relief

En helt ny virkelighed har åbnet sig for mig. Før kunne jeg klare alt og altid lige strække mig lidt længere, hvis jeg brændte for det jeg skulle og hvis der var et ansvar at leve op til.

Tumoren styrer nu. Bæstet vokser hurtigt, hvis det får lov.  Jeg kan ikke holde det tilbage med hverken positiv tænkning eller idel stædighed.
Usikkerhedsmomenterne står i kø. Næste usikkerhed er om behandlingen virker. 

Jeg beklager ikke, at jeg giver jer den positve version herinde, for den fulde nuancerede sandhed kræver næsten at jeg sidder overfor hver eneste en af jer for at versionere og forklare og helt ærligt; det orker jeg ikke.
Jeg lader ikke facaden falde for hvem som helst.

Slet ikke for kontordamer, som bare vil have et velbehageligt billedblads-gys på en fredag formiddag, og som derfor ikke lader sig verfe af med en bemærkning om at vasketøjet skal passes, når de nu lige har tid til adspredelse: Ja, vasketøjsmængderne er store med børn i huset. Hvor mange børn er det du har? Det bliver ikke bedre når de bliver teenagere, skal jeg hilse og sige. Og sygdommen er kronisk, siger du? 

Jeg håber det bedste. Det bedste ville være at blive kræftfri, men det er urealistisk. Jeg bliver aldrig rask. Det bedste er, at jeg kan holde tumorvæksten i skak så længe som muligt og have så høj en livskvalitet som muligt mens jeg gør det. Jeg bestemmer, om bæstet skal have lov til at stjæle resten af mit liv.  Invictus.

Men noget kan jeg da klare: Min genbo ringede på døren her til morgen med en manual i hånden. Hun var febrilsk...
'Lene, er du god til biler?' Jeg svarede ja, uden at forestille mig hvad hun mente med 'god til biler'. Olielampen havde lyst kortvarigt et par gange igår og når hun trak 'den gule pind' op, var den helt tør. 
Vi fiksede det og jeg sidder og spiser mig vej gennem den pakke (præmie)toffifee hun gav mig som tak. Jeg burde takke hende for at give mig følelsen af succes tilbage:  Jeg kan stadig fikse de fleste problemer.

Bare ikke det i mit hovede. 

23 kommentarer:

  1. Sender dig de bedste tanker og masser af positiv energi...
    Hilsen Hans-Henrik

    SvarSlet
  2. Jeg elsker det digt, Lene. Tak for det

    SvarSlet
  3. jeg kan på ingen måde sætte mig i dit sted..
    men sender tanker

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for at du ikke lader som om du kan :) og for tankerne

      Slet
  4. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg skal skrive til dig, Lene. Jeg ved bare, at jeg er så berørt af din kamp, dine ord og din vilje. Og jeg forbander den sygdom og især din svulst langt væk, helt ned i helvede. Jeg kan ikke gøre noget for dig, men ville ønske, at der var noget. Ligesom når du - midt i dit eget kaos - lige får fyldt olie på din genbos bil.
    Selvom det måske er upassende, stort knuskram til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det glæder mig at jeg kan røre nogen med mine ord.

      Slet
  5. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men ville ønske jeg havde noget bedre at sende dig end de bedste tanker, jeg har.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er meget man kunne ønske var anderledes, men jeg er som altid rigtigt godt hjulpet af nogens bedste tanker. De trøster midt i trætheden

      Slet
  6. Sike noget l... med den tumor. Du kommer med i min aftenbøn, og jeg beundrer dit mod og din kampgejst. Det er olie til sjælens motor.

    SvarSlet
  7. Fuck sensationslystne dramadriveby-læsere og <3 til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var sgu en fra jobcenteret, som havde alle mulige trivialiteter at dæmpe sin nysgerrighed med. Jeg kunne ikke slippe af med damen!

      Slet
    2. Nej nej nej altså..... åhhhrrr altså. Stort dybt suk. Den slags mennesker synes jeg så ikke lige behøver krydse din vej. Jeg vil putte i min aftensbøn, at du skal have det godt og møde gode mennesker. Kun.

      Slet
  8. Jeg sender mange tanker mod dig hver eneste dag Lene. Jeg ville sådan ønske jeg ku trylle. Den skal gå væk den tumor. Det er simpelthen ikke iorden at den har tænkt sig at blive. Lorte sygdom. Lort at det er kronisk. Lort! Stort knus til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis man bare kunne beordre tumorer til at gå væk, og råbe den op i fart, så havde jeg sendt den afsted mod nye rekorder. Men det hjælper ikke. Desværre. Det ville jeg ønske det gjorde.

      Slet
  9. Jeg har fulgt dig i nogle år, men sjældent lagt en kommentar. Uden at påstå at vide, hvordan det er at være ramt af så alvorlig sygdom, vil jeg alligevel dele den sætning, jeg har skrevet på min entre-væg: "Worry can't rob tomorrow of its sorrow. It can only rob today of it's joy". Skrevet i trods og som en daglig påmindelse, da mit eneste barn fik alvorlig skizofreni og bl.a. var indlagt på den lukkede afdeling. Livets skyggesider kan være meget barske. Sender dig mange tanker og håber på det bedste.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de ord. De har fulgt mig de seneste dage.
      På mit sengetøj er der trykt: Don't believe everything you think

      Slet
  10. Hqr lige siddet og lædt en artikel i information www.information.dk/475860 om behandling med cannabisolie som supplement til konventionel behandling. Du har sikkert stødt på det, og man bliver sikkert træt af mirakkelhistorier, men jeg synes alligevel jeg ville nævne det. For dt lyder rigtig godt. Bedste kærlige hilsner

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder rigtigt godt. Måske lidt for godt, for det kan efter sigende kurere både sclerose og alle former for kræft.
      Jeg har skrevet om det her: http://morkesiden.blogspot.dk/2013/10/stttehjul-til-behandling.html
      Jeg har en bekendt som bruger det og som har undsagt den konventionelle behandling... Jeg venter lige og ser om den kombinationsbehandling af kemo og avastin jeg får hjælper

      Slet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...