fredag den 18. oktober 2013

Grusomt sej

Jeg læser ikke gerne selvbiografier eller beretninger, der handler om hvordan nogen, gerne kendte, overvandt cancer. Jeg har enten siddet med et savn efter en højere litterær kvalitet eller med en fornemmelse af at nogen har været alt for bevidste om at cancer sælger og kan genoplive en karriere, hvis det bliver vinklet rigtigt.
 I virkeligheden er min udfordring nok at jeg sidder tilbage med en følelse af at have fejlet, hvis jeg ikke klarer det her. Som om man kun er sej, hvis man overlever og ender med at se godt ud med kemohår.

Men så nævnte Helle Ezra Caldwell og hans billeder, da hun var på besøg igår. De er virkelig også noget for sig selv og jeg elsker den råhed og uforfalskede måde at finde skønheden i det enkle, han viser.
Der er billeder af cykler, der er en passion for bevægelse, mennesker og for fotografi som rammer mig.

Nu har jeg også fundet en beretning om et kræftforløb, som jeg ikke kan slippe, selvom det gør rigtigt modbydeligt ondt i mig at blive ved med at læse, for hans ord er også fulde af uforfalskethed og passion.

Han er terminal cancerpatient og har besluttet sig for ikke at ville modtage mere behandling. Han har valgt døden.

Han overlever ikke. Men hold nu kæft hvor er han sej, for han skriver lige præcis det han er - også når han er bange og når han er nødt til at holde pause, fordi han er for konfus til at få sætninger til at hænge sammen. Der er plads til grin og selvironi og der er selvportrætter, som får min mave til at vende sig af lige dele ubehag og fascination - hans fotosite finder i her

3 kommentarer:

  1. Jeg har fulgt Ezra længe, og jeg elsker at læse hans blog og fordybe mig i billederne. Han giver nemlig den helt rå sandhed. Som selvfølgelig også handler rigtig meget om alt det, han elsker i livet og kunsten at leve midt i alt det, som andre ville se som håbløst.
    Jeg vidste, at du også ville elske ham

    SvarSlet
  2. Jeg har også fulgt Ezra og hans kamp mod kræften i flere år. Hans blog og skaberevne er fantastisk,og han er simpelthen det mest inspirerende menneske, jeg aldrig har mødt.

    Jeg har læst hans blog af samme grund, som jeg har læst din. Fordi at jeg kan mærke, at der gemmer sig et fint menneske bag. Jeg er så ked af, at du har fået dårlig besked af lægerne. Det er så benhårdt, og så uretfærdigt hvad du er oppe imod. Jeg håber og ønsker dig som altid det bedste, og krydser fingre for at alt kommer til at gå godt. Knus til dig og din familie.

    SvarSlet
  3. Kære Lene. Jeg vil lige sende dig en varm tanke og alle tænkelige gode ønsker. Kærlige hilsner fra Henriette, en læser

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...