Så længe har jeg været på mit nye job. Jeg har lært lidt.
Det er ikke så hårdt at starte nyt job som jeg - og især andre - havde frygtet.
Jeg har været træt, men fordi Mikkel har været 5 dage på festival har jeg haft for meget at lave til rigtigt at lægge mærke til det.
Det kan lade sig gøre at være til Princekoncert OG passe sit arbejde, men jeg vil ikke nødvendigvis anbefale mig selv tage den chance igen. Især ikke hvis Princekoncerten skal opleves klemt inde mellem 53000 andre. Jeg har sjældent nydt den friske luft så meget, som da jeg sad i sædet i en cykeltaxa på vej væk fra festivalpladsen efter jeg besluttede, at jeg havde oplevet det, jeg skulle. Den aften, altså.
Jeg mangler stadig at lære at finde vej til kantinen, at bruge en ip-telefon, bordmodellen og at holde mine følelser i skak, når jeg hører om nogen, der har mistet sin ægtefælle eller om et barn, der har mistet en forælder til kræft. Det rører mig, så jeg næsten ikke kan trække vejret.
Og nå ja. Jeg har lært at jeg ikke skal spise flere dougnutferskner.
Der er bevægelsescensor på toiletterne på mit nye arbejde og det må
virke underligt at gå forbi toiletdøren og høre nogen skraldgrine
derinde, fordi nogen måtte vifte armene frem og tilbage som en anden
Kaptajn Jespersen. Fra tønden.
Jeg lærer nok lidt mere, for jeg satser på at gå på arbejde længe endnu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...