fredag den 13. april 2012

Til han blev voksen

Han stod tit ved busstoppestedet, da han var dreng. Ikke fordi han skulle med bussen, men fordi  stoppestedet var på den store vej og der var større chance for at hans far kom kørende der end på den lille sidegade, hvor han boede.

Han talte ned fra 30. Tre gange.  For så kom han nok.
Han kom aldrig, men alligevel blev han ved. Ligesom han næsten hver morgen tænkte, at far nok sad nede i køkkenet og drak kaffe i sin morgenkåbe, hvis han tog trinene to ad gangen.

Han sagde det aldrig til nogen. Ingen spurgte om han savnede sin far.

Da han blev ældre var verden i system. Morgenmad før badet. Tøjet rigtigt på. Pålægget aldrig på brødet i madpakken, men først på tallerkenen.
Lag på lag af orden og regler blev lagt ovenpå hinanden og han glemte sin far. Glemte duften af barberspritten på badeværelseshylden og den rungen, hans stemme lod hænge i væggene. Glemte, hvorfor der skulle være orden. Ikke engang i drømme var hans far der. 

Langsomt forsvandt savnet. Begravet i hverdag. Tvunget i glemsel og tom trummerum. Omkring ham blev hans krop voksen og verden ældre og formålsløs.
Lagene gav sig indimellem. Undergrunden murrede.

Nogle gange steg et brøl op og overmandede ham i et åbent øjeblik. Skreg ham i ørerne, så han ikke kunne tælle til 30 og ikke passe sin voksne krop og ikke se hvor angrebet kom fra. Jog ham en skræk i det unge liv og lod knæene ryste under det voksne, så benene mistede kraft.

Da hun puttede sig ind til ham, rakte han armene frem mod hende, men kroppen kunne ikke. Forstod det vist egentlig som endnu et angreb fra en ukendt vinkel. De voksne arme hang stift mens det buldrede, bragede.

En dag fortalte han hende om stoppestedet. Og han tvang sig selv til at gå derhen igen og igen til lagene lettede. Igen og igen. Talte til 30 gange tusinde.
Indtil hans krop kunne række frem mod hende og rumme bragene. Indtil larmen nedefra blev til et barns frydefulde larm med grydelåg.

6 kommentarer:

  1. Hvad fanden er dét? Ihvertfald psykopatgodt skildret!!! For hulan - man vil bare have lov at trøste den dreng/mand! Har du skrevet det? Eller hvem? Hvad? Hvar?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Det er mig, der har været i tasterne.

      Slet
  2. Fik helt kuldegysninger af at læse det her. Flot skrevet!

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...