onsdag den 4. april 2012

Sofa-bisættelse

Jeg sad i den sofa, der nu skal videre, og skrev takkebrev, da min biologiske far besluttede sig for at begave alle sine 5 børn med en sum penge for nogle år siden.

Han døde i mandags.

Mine forældre blev skilt da jeg var 8 og min mor blev gift igen et par år senere. Min biologiske far har næsten ikke været andet end biologisk far for mig, selvom det bryder en Disneyillusion eller to at skrive det. Manden, der altid vidste bedst og altid var bedst. Manden, der var alkoholiker mens jeg var lille og først blev tørlagt meget senere.
Han har aldrig rigtigt været nærværende for mig, men dog min 'rigtige' far, som var der et eller andet sted.

Jeg har ikke haft kontakt med ham de sidste 10-15 år, når man lige ser bort fra det brev, jeg skrev til ham i sofaen. Måske er der også skrevet et par julekort.
Efter nogle hjerneblødninger og demens havde han tilsidst glemt alt om mig.

Så nu sidder jeg i sofaen igen og tænker på om køreturen til begravelsen i Sønderborg er det værd.

Man skal begrave de døde.
Mine halvsøskende kommer sikkert.
Dem har jeg heller ikke noget at gøre med ud over den yngste af dem og ham inviterer jeg til min fødselsdag alligevel. Resten kommer jeg ikke til at have kontakt til efter begravelsen, ligesom jeg heller ikke har haft det de sidste 15 år.

Hvis jeg skulle skrive den bog, ville det blive om den del af familien, men er det alligevel ikke for kynisk at betragte sin fars begravelse som research? Jeg hælder lige nu mere til at lave min egen lille ceremoni herhjemme. I sofaen.

Om ikke andet så for at undgå at falde i rollen som den dygtige datter, der gør alting rigtigt.

3 kommentarer:

  1. Tjah, kommer vel an på om du har brug for at få en afslutning. Slutte cirkelen. Bare husk, at hvis du vælger ikke at deltage, kan du aldrig lave om på det. Hvis du en dag skulle fortryde. Nogen gange skal man gøre ting, fordi man skal gøre dem. Simpelthen. Håber du får valgt rigtigt for dig.

    SvarSlet
  2. Med den distance, du jo alligevel har/havde til din biologiske far, så det er okay at betragte det som research. Måske får du brug for den oplevelse/erfaring en dag. One way or the other ... Synes faktisk ikke det er kynisk.

    SvarSlet
  3. Hej begge. Utroligt mange tak for at i gav jeres besyv med.
    Jeg endte med at tage til begravelsen og være rigtigt glad for at have gjort det.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...