Det er ikke første gang, jeg er blevet kaldt racist. Det er ikke første gang, jeg har fået en anonym kommentar, fordi nogle mennesker ikke tør stå ved at de ikke synes, jeg må betragte verden som jeg gør.
Kort opsummering af alle de andre gange: Jeg er ikke racist. Really.
Jeg tror på værdien af den danske kultur og jeg tror på integration. Ikke multikulti i parallelsamfund.
Jeg har sat mig ind i, hvad Islam er, jeg kender forskellen på islamister og almindelige muslimer, jeg har gode tyrkiske genboer, muslimske kolleger og jeg vil uden at hævde mig selv unødigt mene, at jeg ved, hvad jeg taler om når jeg her på bloggen tænker højt om sammenstødet mellem den muslimsk-funderede kultur og et grundlovsbaseret samfund.
Det var nu ikke det, jeg tænkte højt om denne gang. Denne gang var jeg noget tættere på mig selv og skrev om en af mine mange tanker om mit ufødte barn.
Alle kommentarer er velkomne hos mig, alle holdninger er velkomne og jeg har ikke noget imod at folk ikke deler mine (a)politiske holdninger eller lever med andre værdier end mig. Jeg er bare sindssygt glad for kommentarer og at i gider at melde jer ind og lade mig mærke, at der er nogen, der læser med.
Og det står jeg ved. Jeg bliver bare så træt, når dette her sker.
-
Anonym sagde ... - Du lyder som den vildeste forstadsangste skabsracist. Hvor tit er det lige man hører om at små danske Emil'er bliver knivdræbt på åben gade af "tyrkiske børn" - nej vel?
Nu vover jeg den konfliktsky pels: Jeg læste med interesse det omtalte indlæg og tænkte "damn, hvilke reaktioner kommer der på det". Hos mig selv, der også kæmper med ligestilliningen i integrationens tegn, var reaktionen "uhh, den angst dér kender jeg godt". Det er den angst bl.a dansk folkeparti feeder af, og som jeg er ked af at indrømme eksisterer hos mig. Jeg kæmper hårdt for at være nuanceret, i mit syn på andre kulturer. Kommenterer når mennesker siger "alle muslimer", og korrekser dem og siger at vi jo heller ikke siger "alle danskere". Men det er svært, når nogle holdninger er så anti grundlovske og menneskeværdierne i nogle tilfælde er så anderledes og ja, de eksempler feeder min indre bange folkepartist. Den folkepartist, der død og pine ikke får lov at blive hørt, eller stemme.
SvarSletPy, jeg syns det er svært det der integration.
Og du er modig, at skrive som du gjorde. Jeg læste også dit indlæg som et oplæg til menneskelige værdier (man sparker ikke på folk der ligger ned), og ikke som racistisk (død over muslimerne).
Men jeg tør godt stå ved denne kommentar og at jeg n ogen gange farer vild i det der integration og der dukker en bange folkepartist op.
Jeg hørte engang en stand-up'er få lemlæstelige, verbale tæv for at gøre grin med mennesker, der sidder i kørestol. Da svadaen var overstået, svarede han roligt følgende:
SvarSlet"I mange år turde jeg ikke gøre grin med handikappede af nogen slags. Men en dag kom jeg til at tænke på, at intet andet for mig er helligt. Jeg gør grin med kvinder, nonner, Gud, håndværkere osv. osv. Og da det gik op for mig, kom jeg til at tænke på, at jeg egentlig først diskriminerede dem, når jeg gav dem særbehandling."
Det synes jeg egentlig var en meget tankevækkende betragtning, og jeg har sidenhen jævnligt spekuleret på, om ikke vi først kan hævde at være nået i mål med integrationen, når det er ok at diskutere nydanskere på samme måde, som vi diskuterer alt mulig andet, og kan ytre, at vi f.eks. synes, at vores nabo - som tilfældigvis er tyrkisk/meget ung/jyde - er en dårlig mor.
Du godeste, jeg læste slet ikke noget racistisk ind i dit indlæg. Man kan jo sagtens være tyrker OG en dårlig mor.
SvarSletJeg underviste i mange år på kommunens sprogskole på de dengang obligatoriske integrationskurser. Og det blev jeg rigtig meget klogere af. Verden bliver altid (næsten) meget nemmere af, at en spade bliver kaldt en spade. Og man skal være ordentlig ved sine børn, og børn skal være ordentlige ved hinanden - uanset hudfarve og oprindelse.
Du skal have stor ros for altid, i hvert fald i blogland, at tage dine svinere som et rigtigt kvindfolk.
SvarSletMan ser her og der bloggere, der som sædvanlig følger op med indlægget "mor er ikke sur, mor er skuffet", hvilket jeg godt kan synes er lidt mystisk.
At du stadig tør at give debatten et los, er fedt, også selvom jeg langt fra altid er enig (i det politiske). Det bliver bloggen ikke mindre interessant af.
Respekt herfra!
Hilsen den ræve røde Louise
@Linda: Kloge ord - også dem du skrev på din egen blog.
SvarSletJeg skriver bare om det der optager mig, så kan resten af verdens emner jo sidde og føle sig uvæsentlige i fred :)
@Helle: Det er jeg glad for at du ikke gjorde, for det var bestemt heller ikke sådan ment. Jeg tror også på det med spader og jeg tror, at der ER masser at lære af andres måder at gøre tingene på. Tyrkere eller ej.
@Louise: Mange tak.
Jeg er så politisk desorienteret at jeg ikke kan finde rundt i partierne og skelne dem fra hinanden. Ja, jeg hører til på den blå fløj, men jeg gider rigtigt godt at høre på mennesker, der bekender sig til den røde side, for ... hvem gider at lege 'os mod dem', når det handler om værdier?
Jeg vil rigtigt gerne høre på dem, der har andre meninger end mig, for det kan jeg kun lære af.
Jeg gider måske ikke så meget det der med at blive stemplet som et dårligt menneske af folk, der ikke kender mig. Der bliver jeg hverken skuffet eller vred, men rigtigt ked af det.