tirsdag den 10. september 2013

Det falske svar

Typisk mig. Jeg havde sat mig for at alt var fint og væk og tilbage til normalen, bare med en skæbnesymfoni som afdæmpet underlægningsmusik resten af mit liv. Det skulle være så sundt at kunne fortrænge bare lidt for at fungere.

Jeg ved ikke om jeg fik fortalt det sidst, men den forrige skanning, altså den første kontrolscanning, viste en smule hvid opladning i kanten af operationshullet. Man får kontraststof sprøjtet i åren under MR-scanningen og hvis der er noget, der lyser op på billederne er det 'aktivt' væv på den forkerte måde. Eller også randopladningen en reaktion på strålebehandlingerne.
Ligesom når man får et brandsår på armen, så er der lidt mærkelig kant på. Sådan.
Overlægen sagde sidste gang at de så det meget ofte og at der med overvejende sandsynlighed ikke var fare på færde i dette tilfælde.

Denne gang kommer jeg så til samtale og forventer min sædvanlige kyndige gamle overlæge, der har set det hele, men bliver istedet mødt af en ung læge med krøllet skjorte og slattent håndtryk. Og en masse mistænkeligt ledende spørgsmål.
Om jeg har hovedpine?
Prikken ud i hånden?
Nogen synsforstyrrelser?
indtil jeg spørger om han kan se noget på billederne, siden han fisker sådan.
Jaaaaaa.... det ser jo ikke for godt ud, siger han. Hullet i mit hoved er blevet mindre, men randopladningen er der stadig. Den hvide opladning ser lidt tykkere ud nu og straks tænker jeg på en elastik, der bliver mere gennemsigtig i farven, når man strækker den og mere koncentreret og tykkere, når man slapper den igen. Måske det kunne være tilfældet med kanten på mit nu mindre hul i hovedet? Jeg ved en masse om god fantasi til at bortforklare grimme ting, men hvad ved jeg om hjerner?

Lægekonferencen, hvor ingen af de hjernespecialiserede havde været til stede, havde besluttet ikke at gøre noget, men at holde nærmere øje med mig. Det kan jeg kun være glad for og jeg var måske også lidt mindre rystet, hvis lægedrengen var begyndt på den måde: Der er stadig randopladning og vi holder godt øje med dig og især hvis Læge Med Slattent Håndtryk ikke også lige fik sagt at jeg, når det så sådan ud, måske skulle forberede mig på at skulle have en kemobehandling. Af den slags i dropform som man bliver MEGET tyndhåret af. Og at jeg skulle være opmærksom på forandringer og sige til, hvis der dukkede nogen op, for så ville de fremrykke scanningen (Jeg ved godt at det skrives skanning, men jeg synes, det ser forkert ud. So sue me). Adspurgt hvilke forandringer jeg sådan mere konkret skulle være opmærksom på, svarede han: hovedpine, synsforstyrrelser eller alt muligt mystisk.
Øh.
Alt muligt mystisk?  Bare for at gøre mig så sindssyg som overhovedet muligt?

Nåmen her er jeg. Jeg har det godt på trods af udtalt hypokondri i hovedregionen og jeg holder øje med de symptomer, der var til stede da tumoren voksede frem inden jul. Konstant hovedpine og facialis parese.  Ellers kan selv den mindste musealbue hurtigt blive alt for mægtig.

Jeg bange mæ hælve te, men stadig så meget mig selv at jeg har insisteret på at få en af hjerneoverlægerne til at se på billederne og give mig svar der er baseret på erfaring. Det tog mig to timer i telefonen at overbevise sekretærer og sygeplejerske om det rimelige i det og jeg skal vente til den 23. på at komme i audiens.

Jeg ved godt, at der er risiko for, at hun bekræfter at der er grund til bekymring og udsigt til kemo. Så er det bare et svar, der er baseret på erfaring istedet for noget, der er læst i en bog på et kollegieværelse, der lugter af makrelsalat.

Bidsk? Mangler tillid til unge læger der giver svar jeg ikke kan lide? Jep. Copingstrategierne er skruet ordentligt i.

5 kommentarer:

  1. For fanden da!! Jeg vil simpelthen have at erfaren læge siger noget andet! Det der bliver man jo for fanden sindssyg af. Holde øje med alt muligt mærkeligt!!?! Vi siger det allesammen: Alt er som det skal være. BASTA! Det skal det være. For pokker hvor jeg dog krydser fingre Lene! Det der var det falske svar. Den 23. får du det rigtige. Basta.
    Mellem hvert ord af det her rod jeg får skrevet, sender jeg dig tanker og knus og flere tanker. Lortesygdom. Lortefrygt. Lortelortelortefalskesvar!

    SvarSlet
  2. krydser alt hva jeg kan, for at det rigtige RIGTIGE svar er yet to come! tanker herfra..

    SvarSlet
  3. Kram igen fra mig. Bliv ved med at være bidsk.

    SvarSlet
  4. Du gør det helt helt HELT rigtige. Fuldkommen. Du skal SÅ MEGET følge din intuition når du har med sundhedsvæsen og læger at gøre. Puha hvor mine børn havde været ilde stedt hvis jeg ikke havde forholdt mig kritisk til de læger jeg ikke umiddelbart følte havde heeeelt styr på tingene. Det er så sej en kamp, som du også har oplevet, at få lov at vælge noget som helst (nogem som helst) selv. Men det gør en kæmpe forskel. Et lille fif, som jeg har haft meget held med, er at være på forkant når det er muligt: når du oplever at en læge virker totalt kompetent og troværdig, så prøv denne her: " Vil det være muligt at det bliver dig der følger mig/ opererer mig/ kigger på scanningsbillederne/ fortsæt selv listen. Mange gange er det faktisk muligt at få det arrangeret. Og en del af de læger der bliver spurgt på denne måde, får af indlysende årsager lyst til at prøve at få det til at lykkes. Selvfølgelig vil de gerne have en patient der har valgt dem aktivt til. Kærlig hilsen til dig fra Sofie

    SvarSlet
  5. Glemte lige: det der er vigtigt her, er at du er totalt fleksibel ift tider og aftaler. Hvis man vil have den læge man vil have (og han ellers er med på den), så må man sige ja til de tidspunkter HAN har til rådighed. Eller de dage han er på afdelingen og har operationsvagterne. Sofie

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...