mandag den 23. september 2013

A-team

Jeg har fået at vide at du har bedt om en samtale med mig, selvom du har fået svar en gang, sagde hun. Men jeg kan ikke se i din journal, at du har fået svar og derfor kan det godt være, at jeg ikke siger noget mere opløftende idag. Og det beklager jeg.

Hvorefter overlægen vender sin skærm om mod mig, så jeg kan kigge med. Hun gennemgår det hun kan se; randopladning, lille 'dims' lige over operationshullet som hun også måler op til mindre end en cm. 
'Jeg tror at det er rester fra operationen, vi kan se, men jeg tør ikke garantere noget, for det er lidt fortættet siden sidst'.  

Jeg gik derfra 15 minutter senere efter at have bekæmpet min trang til at kramme brillerne af hende, selvom hun ikke har frikendt mig. Hun gav mig klar besked, sin vurdering og satte lige på stedet gang i sygeplejersker og koordinatorer for at få mig og mine billeder med på en konference på fredag, hvor der både er neurokirurger, neuroradiologer og hende selv til stede, fordi hun ikke vil være skråsikker, men gerne diskutere med andre erfarne kræfter. Hun spurgte endda til, hvem der opererede mig, lige inden hun skubbede brillerne op på plads som om hun kunne mærke mine gentagne mentalkrammere, der kun tog til i styrke, da hun sagde at jeg ikke skulle bruge kræfter på at mærke efter 'alt muligt mystisk'. Vi ser det, før du gør.

Fra nu af vil jeg få svar fra det panel og hvis hun ikke er der, er min anden hjerneoverlæge der.
Jeg har det stærkeste hold nu og ude i mit postnummer humper nogen rundt med krydsede ben, fordi alt skal krydses, der krydses kan, om man så skal ligne før-billedet fra en Tena-reklame lige til på fredag.

5 kommentarer:

  1. Sådan en hopper der så også rundt i 8520 nu! Krydser alt - simpelthen alt for dig!

    SvarSlet
  2. Og - kæreste Lene - Hele København krydser med. Knus og kram

    SvarSlet
  3. Jeg prøver også at mentalmanipulere kosmos til at få styr på situationen! Nu. Kh Sofie

    SvarSlet
  4. Der er x'et og sendt masser af gode tanker karma, bønner ja you name it.
    KH Anna

    SvarSlet
  5. Jeg har aldrig været vild med Geo før. Men han har sparket benene væk under mig med sin bog og med den lille fine film du har her. Sender alt det der karmahalløj i din retning og krydser alt hvad der krydses kan og skal.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...