søndag den 10. marts 2013

Under the water

Jeg er rigtigt ked af, at jeg ikke får skrevet blogindlæg oftere og at jeg skylder sms'er, svar på facebook og mails. At jeg mangler at få spurgt til Lindas dårlige ryg og veninders hverdag med barn nr. 2. Generelt bare ærke-ked af, at jeg ikke får givet noget til andre for tiden.

Jeg har det som om jeg vader i vand til livet. Hver bevægelse koster flere kræfter end normalt og har jeg først skrevet en halv time på computeren er min dagsration af skærm og kræfter brugt op.
Som i ... helt op.
Så bliver jeg nødt til at lukke øjnene og hvile. Hvilket ikke er helt let, når det er weekend, Mikkel har influenza og Aksel er hjemme.
Jeg plejer at kunne bide tænderne sammen og bare knokle igennem trætheden, men den seneste uge har været ualmindeligt anderledes (hey, jeg kan stadig lave en pleonasme, så afskriv mig ikke helt)

Tænk at jeg er nået dertil, hvor selv min trofaste fysik begynder at kræve pause, hvile og hensyn. Mine muskler dirrer og jeg bruger stort set alle kræfter på at spise og fordøje.
Det ser simpelthen så ynkeligt ud på skrift.

Men det er sådan det er.
Om en uge, når alting vender og bliver lettere, skal jeg nok holde verden igen og være noget for andre.
Det er så fattigt at have hovedet oppe i røven på sig selv.

5 kommentarer:

  1. Vær ikke så hård ved dig selv. Vi går jo ingen steder.

    SvarSlet
  2. Nej, vi skal ingen steder. Men det er dejligt at høre fra dig :) Du skal kun bruge energi på at blive rask - alt andet er sekundært :)

    SvarSlet
  3. Kære Lene
    Jeg har skrevet det før, og jeg skriver det gerne igen. Lad nu være med at have det skidt over ikke at få svaret mig. Jeg har lovet dig at dele mine erfaringer, og det gør jeg gerne. Det ved du. Jeg har været i den slags proces, som du er hvirvlet ind i lige nu. Jeg er her, og jeg bliver her. Og jeg ved, hvor svært, det er
    Kram

    SvarSlet
  4. Du har kræft OG man-flu in da house. Jeg synes, at vi med sikkerhed kan slå fast, at du har hænderne fulde.

    (Og jeg taler bare stadig til dig og på dig. Helt uden at forvente, at du gør andet end at give mig en slags S/M-stoptegn, hvis det bliver for meget.)

    SvarSlet
  5. Jeg siger som de andre. Du har på ingen måder overhovedet grund til at undskylde for noget som helst!!
    Du skal bare være dig og bruge alle de kræfter du kan skrabe sammen til at blive helt rask - for good!! Hepper hepper hepper - og sender dig ca en million kram i tankerne!

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...