mandag den 18. marts 2013

Lukket planlægningsfest

Jeg er normalt ikke nervøs før udviklingsmøder. Nærmere opstemt. Men denne gang skal jeg forsøge at fremmane et overblik og en plan, som bare ikke findes. Jeg skal snakke om tilbagevenden til arbejdet lige om lidt med to chefer fra mit arbejde.

Jeg trapper ud af binyrebarkhormon og bruger kræfter på at restituere og genskabe min fysik.
Det er blevet bedre siden jeg sad og hviskede ned i min kaffe om, at jeg måske troede, at jeg var på vej op igen, men det er også helt tydeligt, at ressourcerne ikke er uanede.

Jeg har været til yoga, jeg har været i butikker (har ellers været supersvært at få hovedet omkring), jeg har været til dobbelt barnedåb og generelt haft mange successer.

Jeg har også haft et angstanfald, som jeg var ved at besvime af og jeg kan ramme træthedsmuren 10 minutter efter jeg styret hele verden. Typisk hvis der er mange mennesker, der vil give mig et knus samtidig.

Nu skal jeg så forsøge at lave en plan for at komme tilbage. Rundbarberet og uden mit sædvanlige fodfæste.
Det er her, jeg kan mærke hvor stor en omgang jeg har været igennem og det er helt tydeligt, hvor lang tid der er til starten af juni, hvor en MR-scanning vil vise om der er mere tumor i min hjerne. Hjernen og strålerne agerer i fællesskab dørmænd og nægter mig adgang til overbliks-festen. 

Men hey... et udmærket udgangspunkt at kunne mærke det. Det er vilkår.
Der er smukhed, der skal opsøges og det får ikke lov til at vente til juni.  Den finder jeg bare ad hoc og helt uden brug af budget-excelark med L-opslag og pivottabelller, som andre sidder og tungekysser derinde, hvor der bliver holdt planlægningsfester. 

Fraaaaaaa NU af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...