søndag den 3. juli 2011

Tour de France og de grimme bivirkninger

Jeg har fulgt Tour de France i en del år, efterhånden.
Det begyndte for alvor, da Bjarne Riis var i den gule trøje, deroppe hvor bjergene var høje og jeg er kæmpefan af Jørgen Leth og Dennis Ritter som kommentatorer. De er mine faste husvenner i Juni måned.

Rolf Sørensen elsker jeg at hade, men han har givet mig en ny sofasport. Jeg sætter en streg hver gang han siger 'moment' og mener 'tidspunkt' mens jeg råber AAAAARRRRGGHHH.  Jeg råber det samme hver gang han siger noget med 'dengang jeg selv kørte touren' og ryster dertil opgivende på hovedet. Nu hvor jeg ikke kan lave et drikkespil ud af det.
Den eneste danske cykelrytter, der hævder, at han aldrig har været dopet. Dolly Parton sover med lige så stor sandsynlighed på maven.

 Der er bare en ting, jeg virkelig, virkelig ikke kan lide ved Touren.

2 ting, faktisk, når man tæller med, at jeg ikke kan lave tour-etaperne om til spinningprogrammer i år. Det savner jeg.
Nej, 3 ting, for jeg gider heller ikke rigtigt genopdage, hvordan journalistpraktikanterne jagter de tyndeste historier, der kan smage bare det mindste af dopingskandale.

Den ting, jeg hader mest ved tour-tiden er dig, motionscykelrytter, som er overbevist om, at den eneste grund til, at du ikke selv kører med de professionelle nede i Frankrig, er en lille smule doping hver dag og som derfor mener, at du er hævet over trafiksikkerheden her i Danmark.

Som du kommer benende ud over hajtænderne i dit gamle cykeltøj med CSC på maven og ligner en rullepølse, fordi du vejer en 30-40 kg mere end de rigtige professionelle men har forsøgt at klemme dig i en størrelse medium, med et blik som på den ene side er fortørnet over, at vejen ikke er spærret af for dit enmandsløbs skyld og på den anden side forsøger at efterligne en blanding af Armstongsk målrettet sammenbidthed og Bjarne Riis' frådende kamp, så synes jeg faktisk ikke at du fortjener andet end et opdragende dyt i min Swifts imponerende pivedyr af et horn.

Hvis du mener, at du skal fremvise dine cykelbukser, der er så hårdt spændt ud over din behårede røv, at maskerne kæmper for at nå sammen, men har opgivet at skjule en røvrevne så mørk som Marianergraven, ude midt på den vej, hvor jeg kommer kørende, så skal du også bare vide, at jeg ikke er for fin til at hånle af din Ultegra-gruppe og tage dig i mor-grebet lige over albuen, mens jeg fortæller dig om dengang jeg kørte motionsløb og en, der kørte ligesom dig, blev påkørt og fik hovedet kilet fast oppe under køleren på en sølvgrå Mazda ganske få meter foran mig.


Surt at køre om etapesejren, når man ikke ligger i udbrydergruppen. Det brækkede kindben, kraveben og knæskallerne har gjort nas. Men ikke så nas som mit mor-greb.
Det er der heller ingen der vil ynke dig for når du kommer hjem, for konens øjne er alligevel fastmonteret i positionen 'opgivende himlende' og hun ved godt, at du har været forbi bageren efter hindbærsnitte og at du i virkeligheden kun kører for at slippe væk fra hende og ungerne to timer hver søndag. Og så for at kunne være lidt som Rolf.

Og hop så ud af min Tour og ind på cykelstien med den der røv.

3 kommentarer:

  1. Åh...den var schouw. Og vi kender jo allesammen mor-grebet..:)

    SvarSlet
  2. Hahaha, det er godt skrevet det der.

    SvarSlet
  3. Hædr!!!

    Genialt formuleret dér!

    Og - vi er rørende enige om hele tour konceptet.
    Æder det råt - år efter år - men gider ikke rigtig Sørensens selvfede kommentarer.
    KH
    Hanne E.

    SvarSlet

Jeg er glad for kommentarer. Det er rart at vide, at der er nogen, der gider...